Danske forskere bag international jagt på mikroplastens rejse

Forurening med plastik i verdenshavene er et af de hurtigst voksende miljøproblemer. En international forskningsgruppe med forskere fra Aalborg Universitet i spidsen har været på en omfattende rejse over polarcirklen for at samle data om mikroplasts i verdenshavene. Forskerne skal afklare, hvordan mikroplasten transporteres fra de tæt befolkede centrale dele af Europa til de tyndt befolkede arktiske områder.

Foto Alvise Vianello: “Forskerne undersøger de oceanografiske parametre ombord på ekspeditionsskibet He578”

Hvert år ender 4 -12 millioner ton plastik i verdenshavene. Det er et alvorligt problem. Plastikaffald bliver langsomt brudt ned til mikroplast, der så kan optages af dyr og påvirke havenes økosystemer.

I Danmark er vi langt fremme på forskningsområdet. På instituttet BUILD på Aalborg Universitet undersøger førende forskere i avancerede laboratorier mikroplastens forekomst og betydning . Undersøgelsesmaterialet er hentet hjem fra forskernes mikroplast-togter på verdenshavene.

–   Plastforurening er et meget alvorligt problem, der kræver handling så hurtigt som muligt. Det er derfor afgørende, at vi nu forener vores indsats på tværs af discipliner og institutioner, så vi kan samle vores viden, øge vores forståelse og foreslå løsninger sammen, siger Lektor Alvise Vianello fra Instituttet BUILD på AAU.

I spidsen for international forskning
Det stort anlagte europæiske projekt, som forskerne fra AAU står i spidsen for, er døbt FACTS (Fluxes and Fate of Microplastics in Northern European Waters). Projektet er støttet af JPI Oceans, der bidrager med ny viden om mikroplastens omfang og betydning for havenes økosystemer. Konsortiet består af 15 partnere fra syv lande med mere end 50 mennesker involveret i forskningsprojektet.

fra det tæt befolkede Europa til det tyndt befolkede arktis
Forskergruppen er netop kommet hjem fra en 35 dage lang ekspedition, der startede fra Bremerhaven den 4. juni med kurs mod nord. Ekspeditionen sejlede fra Nordsøen til Arktis og har nu indsamlet hundredvis af prøver i forskellige miljømæssige sammenhæng fra det sydlige Nordsøen til det arktiske hav ved Barentshavet.

Undervejs tog forskerne prøver af mikroplast forskellige steder langs kysten og off-shore i Norge, ved Færø-Shetland kanalen og op nord til Bjørnøya, som er det nordligste indsamlingssted.

Den norske kyststrøm (NCC), der forbinder de befolkningstætte områder i Nordeuropa med det Arktiske Ocean, er en potentiel vigtig transportvej for mikroplast.

–   NCC består af mange vandkilder, der løber ”en route” mod Arktis (f.eks. atlanterhavsvandet, tysk bugtvand, østersøvand og bidrag langs den norske kyst). Skagerrak er også et stort akkumuleringsområde, hvor vandene fra næsten hele den nordeuropæiske befolkning smelter sammen, før den transporteres nordpå. Undersøgelserne af de nordeuropæiske vandmasser er derfor uvurderlige i vores bestræbelse på at udvikle realistiske modelleringsscenarier for storskala transport af mikroplast, forklarer lektor ved BUILD Alvise Vianello.

Prøverne bliver nu undersøgt af FACTS konsortiet bla. på BUILDs laboratorier, og resultaterne håber forskerne kan afklare, hvordan plast transporteres fra de tæt befolkede centrale dele af Europa til de tyndt befolkede arktiske områder.