Midt i maj præsenterede Angela Merkel og Emmanuel Macron et fælles bud på en genopretning af den europæiske økonomi: 500 milliarder euro skulle EU’s 27 lande i fællesskab låne, størstedelen af dem skulle deles ud til trængte økonomier uden krav om tilbagebetaling. Det skriver Berlingske.
Tyskland, der har repræsenteret den restriktive tilgang i alle budgetspørgsmål, er nu indstillet på at lave direkte overførsler til de trængte sydeuropæiske lande.
Det er en bemærkelsesværdig udvikling, der har sendt den socialdemokratiske regering på en klatretur ned fra det i politik så berømmede træ.
Den politiske realitet er, at den danske regering kommer til at sende pengegaver til Sydeuropa.
Det sender den socialdemokratiske regering mod et nederlag, som danske EU-modstandere vil forsøge at gøre langt og dybt.