Site icon 24NYT

Danske klimatosser har mistet 225 mia. kr.

Den danske stat og dermed de danske skatteydere har tabt 225 milliarder på Ørsted-aktien siden januar 2021. Investorernes tillid til Ørsted har længe været dalende, og aktien er faldet med 80,4 pct. siden toppen i januar 2021, skriver Børsen.

Onsdag kunne aktionærer i Ørsted se deres værdier i selskabet smuldre med over 25 pct. efter regnskabet for tredje kvartal, der bl.a. viser et underskud på 22,6 mia. kr. Graden af dårligdom har overrasket investorer. ’Jeg tror, at vi oven på de nye meldinger nu kan konkludere, at aktien er mere eller mindre uinvesterbar’, siger investeringsdirektør Anders Schelde fra Akademikerpension, der forvalter omkring 135 mia. kr.

Ifølge Anders Schelde er det tvivlsomt, om Ørsted nogensinde genvinder sin globale førerposition. Derfor er der en risiko for, at det nu bliver sværere for Ørsted at tiltrække investorkapital, fastholde de dygtigste medarbejdere og have den rette skala til at opnå de fordele, der i sidste ende kan være afgørende for evnen til at vinde store kontrakter, vurderer han. “Det er et vingeskudt selskab, vi kigger på nu”, siger han”.

 

Exit mobile version