De sidste mange valgs fejlskudte meningsmålinger viser sort på hvidt, at meningsmålinger ikke er til at stole på. Helt tilbage i 2001 viste en exitpoll, at DF kun ville få 16 mandater, mens det endelige resultat var 22. Det gentog sig så i 2015, hvor DF fik 21,1 pct. af stemmerne, mens de fleste meningsmålinger sagde mellem 17-18 pct. Altså en markant fejlmargen. Og man kunne fortsætte med at nævne det britiske parlamentsvalg i 2015, brexitafstemningen i 2016 og det amerikanske præsidentvalg senere samme år, hvor de ikke kunne forudse Trumps sejr. I 2020 overvurderede de fleste meningsmålinger den margin, hvormed Biden vandt over Trump. I denne ombæring (5. nov.) blev Trump ifølge eksperter undervurderet med ca. 2 pct.
Valgforskere siger, at meningsmålinger skal tages med forbehold. Selv om flere målinger rammer nogenlunde korrekt, går journalister helt i selvsving i deres artikler, hvor selv små udsving eller enkeltstående resultater fortolkes til det yderste af, hvad de kan bære – og lidt til. Mange medier og kommentatorer omtaler ofte målingerne, som var de videnskabelige resultater, og forfalder til at fortolke selv små forskelle i procenter, langt ud over hvad der er belæg for, når populationsstørrelsen tages med i betragtning. Hvis man f.eks. har spurgt 1.200 personer, og 24 pct. vil have A, mens 22 pct. vil have B, bør man ikke sige, at et flertal vil have A. Dermed kommer man til at skabe ”fake news”, som er med til at påvirke et valg eller en debat om et vigtigt emne.
Men vigtigst er det at huske, at som regel viser de meningsmålinger, som opdragsgiveren har købt og betalt for, lige netop det resultat, opdragsgiveren ønsker at få. I USA har man inden præsidentvalget oplevet, at meningsmålinger fra de fleste meningsmålingsinstitutter viste, at enten førte Kamala Harris over Donald Trump eller at der var tale om dødt løb. Det kan ikke undre, da de fleste meningsmålingsinstitutter i USA pr. tradition støtter Demokraterne.
For nylig har en af Kamala Harris’ valgkampagnerådgivere, David Plouffe, afsløret, at på trods af den udbredte opfattelse i de amerikanske mainstream-medier af, at vicepræsidenten var foran Trump, viste samtlige de interne målinger, som Demokraternes kampagneteam havde gennemført inden valget, ikke en eneste gang, at hun førte over Trump. Tværtimod viste de interne målinger altid, at enten var Kamala bagud eller lå side om side med Trump.
Nate Silver, som er en uafhængig amerikansk statistikguru og berømt prognosemager, har sagt, at især i de sidste uger før præsidentvalget fiflede meningsmålingsinstitutterne med resultaterne for at skabe det indtryk, at løbet mellem Harris og Trump var tæt, og især at der var dødt løb i de afgørende syv svingstater. Men det var altså Trump, der vandt. Det var således det tredje præsidentvalg i træk, hvor meningsmålingsinstitutterne har undervurderet den vælgeropbakning, Trump har haft.
Så sent som den 28. okt., altså én uge før præsidentvalget, sagde statistikchefen i det anerkendte meningsmålingsinstitut Rasmussen, Mark Mitchell, i et interview med det konservative medie Newsmax, at det var tydeligt, at de fleste meningsmålingsinstitutter, som pr. tradition støtter Demokraterne, var gået i gang med febrilsk at justere deres manipulerede målingsresultater for ikke tabe ansigt og troværdighed, fordi de kunne se, at Kamala ville tabe valget.
I Danmark har samtlige de statskontrollerede medier, som pr. tradition lægger sig op ad de venstreorienterede amerikanske medier i deres nyhedsformidling, ukritisk viderekolporteret de politisk farvede meningsmålinger, som har domineret medielandskabet i USA. Det har uden tvivl medvirket til, at 88 pct. af de adspurgte danskere ifølge en Gallup-måling svarede, at de ville sætte deres kryds ud for Demokraternes præsidentkandidat, Kamala Harris, hvis de kunne stemme ved det amerikanske præsidentvalg 5. november. Blot 5 pct. ville stemme på Donald Trump. Man må derfor sige, at det er amerikanernes store held, at danskerne ikke har stemmeret i USA.