En ny måling blandt danske muslimer afslører stor modstand mod Israels ret til at eksistere, skriver Jyllands-Posten.
”Det er snart 10 år siden, at nogen sidst undersøgte, hvor stor modstanden over for Israels eksistens er blandt danske muslimer. Nu viser en ny undersøgelse, hvad virkeligheden er i dag.
Sidst var det i 2015, hvor en tilsvarende undersøgelse blev lavet. Også af Wilke for Jyllands-Posten. En sammenligning viser, at der ikke er sket den store udvikling. Hvis overhovedet nogen. Dengang svarede 50 pct. af de adspurgte danske muslimer, at de ikke mente, at Israel har ret til at eksistere. I undersøgelsen svarer desuden 32 pct. af de herboende muslimer, at de sympatiserer med Hamas.
Israels ambassadør i Danmark, David Akov, er bekymret og siger: ’Der er to ting her. Ét er den politiske diskussion, og selvfølgelig byder vi sådan en diskussion velkommen, selv om vi har uenigheder. Noget andet er fuldstændigt at nægte Israels ret til at eksistere. Og vi er nødt til at spørge os selv: Hvorfor er Israel det eneste land i verden, som får sin eksistens nægtet? Hvorfor er det jødiske folk det eneste folk, hvis ret til en stat bliver forsøgt taget væk fra dem?’.”