Danske unge finansierer ferien med lånte penge

En ny undersøgelse for Sparekassen Kronjylland og Gjensidige viser, at ca. hver tredje unge person mellem 18 og 30 år, der har betalt en ferie inden for de seneste tre år, at de har finansieret ferien gennem lån, afbetaling eller forhøjet kassekredit, skriver Børsen.

”For mange unge er det svært at få råd til en rejse, der matcher deres ønsker eller vennernes ferie. forventningspres fra venner og sociale medier kan få flere til at føle sig presset til at se mod lån og afbetaling. De er ikke opmærksomme på, at de lånte penge til ferien kan gøre ferien endnu dyrere i sidste ende, da der skal betales renter og eventuelt gebyrer for at låne penge.

Det viser sig også, at flere af de unge er gode til at svinge kortet, når de kommer til udlandsferier. I undersøgelsen svarer hver fjerde i hvert fald, at de har haft overtræk på kontoen under ferier til udlandet. Når man har overtræk, svarer det til, at man tager et lån, man ikke har aftalt med sin bank. Det skal man betale dyre overtræksrenter for, og det gør i sidste ende også ferien dyrere”.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)