Danske virksomheder investerer i ai som aldrig før, men de færreste projekter betaler sig hjem. Der er tale om høj adoption og lav effekt. Og selv dér, hvor noget bliver mere effektivt, er gevinsten for lille til at flytte forretningen, skriver Henrik Stender, der er kulturarkitekt hos Dinero, i Berlingske.
”Økonomerne Anders Humlum fra University of Chicago og Emilie Vestergaard fra Københavns Universitet har undersøgt generativ ai’s effekt på det danske arbejdsmarked. Forskerne kan ikke bare ikke finde nogen effekt. De kan med sikkerhed udelukke en effekt af betydning, også på de arbejdspladser, der har investeret mest, deployet egne modeller og trænet deres folk. Selv når virksomhederne gør alt det rigtige på papiret, udebliver gevinsten.
Problemet er organisationens immunforsvar. Når noget nyt trænger ind, mobiliserer systemet et forsvar. Ikke af ondskab, men af vane. Mennesker beskytter det, de kender. Deres rutiner, deres status, deres følelse af at slå til. Et ai-værktøj er en fremmed krop. Hvis kulturen er bygget på kontrol, frygt og travlhed, afviser immunforsvaret den.
En undersøgelse fra BCG blandt 625 topledere i 2026 viser, at 60 procent mener, deres bestyrelse presser for hurtigt på for ai-transformation. Vi haster teknologien ind, før vi har bygget den kultur, der kan optage og bære den”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)