Danskerne behøver ikke frygte coronaregningen

Danmark forventer at vaccinere ca. 10 pct. færre borgere i første kvartal end planlagt. Forsinkelsen er alvorlig i en situation, hvor nye smitsome varianter af den kinesiske coronavirus breder sig.

I modsætning til Danmark er flere end to millioner israelere blevet vaccineret svarende til 30 pct. af befolkningen, og man forventer, at næsten alle borgere i Israel har modtaget deres doser ved udgangen af marts. I Danmark er det foreløbig knap 3 pct., der er blevet vaccineret.

Israel har kunnet vaccinere lynhurtigt, fordi landets regering var villig til at betale en markant højere pris for vaccinen end EU.

Israels sundhedsvæsen kunne desuden tilbyde Pfizer/BioNTech at tage vaccinen i brug meget hurtigt og dermed give medicinalfirmaet et værdifuldt indblik i, hvordan vaccinen virker ved en udrulning til et helt lands befolkning.

Sidst men ikke mindst er Israels sundhedsvæsen langt mere effektivt end det offentlige danske sundhedsvæsen, idet flere private sundhedsleverandører konkurrerer om at vinde borgernes gunst. Jo flere kunder de forskellige sundhedsleverandører har, jo mere støtte får de fra det offentlige. Resultatet er, at der p.t. er fire private leverandører, som konkurrerer om at vaccinere flest hurtigst muligt.

De private sundhedsleverandører kontakter selv deres kunder for at få dem vaccineret, hvilket styrker tilliden til vaccinerne. Deres indbyrdes konkurrence betyder også, at de gør alt for at undgå, at vaccinedoser går til spilde.

Pfizers forsinkede leverancer af vacciner betyder, at 100.000 vacciner vil mangle, når de danske myndigheder skal vaccinere borgere i februar og marts.

Ifølge danske økonomer vil det koste samfundet mellem 0,5 og 1 mia. kr. om dagen. Det er altså dyrt for hver dag, forsinkede vacciner udskyder genåbningen.

Forsinkes vaccineplanen yderligere, vil det forlænge restriktionerne og dermed nedgangen i dansk økonomi. I forvejen ligger prisen på et års nedlukninger af Danmark på 536 mia. kr.

Danske borgere behøver dog ikke frygte at blive ramt på pengepungen.

De flinke topøkonomer har nemlig forklaret Mettemor, at der findes en smart løsning på situationen.

Danmark kan nemlig leve fint med højere statsgæld efter coronakrisen og behøver i princippet aldrig at betale coronaregningen.

Ifølge topøkonomerne kan politikerne bare vælge at skyde regningen foran sig og leve med højere statsgæld. Det betyder, at så længe renteudgifterne vokser langsommere end økonomien, kan vi nøjes med at betale renter, rulle gælden – altså refinansiere den – og aldrig betale den tilbage.

Hvor svært kan det være.

André Rossmann