Danskerne er blevet mere passionerede kaffedrikkere

Derfor er Cirkel Kaffe klar med største udvidelse i 65 år

Danskerne har altid drukket meget kaffe. Men i løbet af de seneste 10 år er der sket en dramatisk forandring af danskernes kaffevaner.

Det er ikke længere noget, hvor de fleste drikker den samme standardkaffe. Kravene er blevet langt mere differentierede. En undersøgelse gennemført af IPSOS viser, at 41 procent af forbrugerne i Danmark betegner sig selv som meget interesseret i kaffe. Gruppen ”Passioneret omkring kaffe” er vokset fra 3 procent i 2010 til 21 procent i 2019.

Derfor lancerer Danmarks ældste mærkevarekaffe, Cirkel Kaffe, nu sin hidtil mest omfattende udvidelse af sortimentet. Det sker med en helt ny serie af specialkaffe fra Afrika og Latinamerika.  Den hedder Cirkel Grand Cru og byder på kaffe i høj kvalitet med mange detaljer og nuancer i smagen. Man kan opleve topkaffe fra fire lande med meget forskellige kopprofiler samt en espresso. Alle fem varianter er certificeret Rainforest eller Fair Trade, mens to tillige er økologiske.

”Det er kaffe, der sætter en helt ny standard for kaffe solgt i supermarkeder. Baseret på de bedste bønner fra Tanzania, Brasilien, Kenya og Guatemala og ristet på vores eget state of the art risteri i Kenya er der noget til selv de mest krævende kaffekunder,” siger Søren Sylvest, der de seneste to år har været kaffeambassadør for Coop og international salgsdirektør for Coops eget kafferisteri i Kenya, African Coffee Roasters

LÆS OGSÅ:  Kaffe med mælk kan have en anti-inflammatorisk effekt

Han var med til at starte den kafferevolution, der er sket i Danmark, da han sammen med Claus Meyer skabte Estate Coffe for ca. 20 år siden.

”Jeg tror kun, at interessen vil vokse de kommende år. Vi ser en ny generation vokse op med større interesse for bedre kaffeoplevelser, udbuddet af god kaffe vokser og det er blevet langt mere tilgængeligt, både på cafeer, kaffebarer og nu også i supermarkederne. Det er cheap luxury, som de fleste kan forkæle sig selv med,” siger Søren Sylvest.

Den nye serie kommer som toppen i Cirkel Kaffe, hvor den almindelige Blå, Grøn og Guld Cirkel kaffe er fundamentet. Sidste år kom Cirkel Sølv serie af bedre kaffe forarbejdet af Coops egne medarbejdere på African Coffee Roasters.

Cirkel Kaffe Grand Cru sælges i eksklusive sorte poser med zip-genluk. Den kommer i februar 2021 i alle Kvickly og SuperBrugsen samt i udvalg Dagli’Brugsen- og Fakta/Coop 365-butikker med kaffemølle. Pris: 39,95 kr. for 250 g kaffe.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)