Danskerne er millionærer – på papiret

I næsten halvdelen af landet er den gennemsnitlige husejer millionær. I hvert fald på papiret. I 47 ud af landets 98 kommuner er den gennemsnitlige friværdi nemlig over 1 mio. kr. – altså forskellen mellem boligens værdi og boligejerens restgæld, skriver Børsen.

”Højdespringeren er Frederiksberg Kommune, der netop har krydset en gennemsnitlig friværdi på parcelhuse på 10,1 mio. kr. Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark, peger dog på, at parcelhusmarkedet på Frederiksberg er relativt lille. Der er et stykke ned til andenpladsen, som er Gentofte Kommune med 6,6 mio. kr.

De største friværdier tegner sig klart på Sjælland – særligt i og omkring hovedstaden. Vi skal ned til plads nr. 21 for at finde en jysk by – Aarhus – med en friværdi på 2,3 mio. kr. i snit. Allernederst er Lolland Kommune med en friværdi på 376.653 kr.”

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)