Folketingsvalget i 2022 blev på flere måder særligt. Et særlig forhold må dog fremhæves udover de rent politiske resultater: Folketingsvalget i 2022 bød op en historisk stor andel af vælgerne, der mødte op på et valgsted for at stemme blankt. 47.091 danskere afleverede en stemmeseddel, hvor de ikke stemte på nogen, skriver Chr. Bjørnskov på punditokraterne.dk.
”Foreløbig kan man kun spekulere på, hvad grunden er til de mange blanke stemmer, men apati er ikke en sandsynlig grund. Borgerne har tydeligvis taget tid til at tage ud til valgstederne for aktivt at afgive en blank stemme.
Den mest rimelige fortolkning af de ekstremt mange blanke stemmer er således, at de er en protest mod dansk politik som helhed: De indholdsløse karrierepolitikere der går op i politisk spin og spillet i stedet for indhold, de efterhånden mange års reformstilstand, lovbruddene som ingen i Folketinget rigtigt gider at bekymre sig om, og den udbredte borgerlede blandt politikerne.
De 47.091 blanke stemmer burde være et ’wake-up call’ til Danmarks politikere, men bliver det nok næppe med dem vi har stemt ind”.