Vi danskere frygter i stor stil at blive behandlet dårligt og uværdigt, når vi bliver gamle og har brug for hjælp. Og frygten er ikke uberettiget, skriver Berlingske.
At danskerne frygter for fremtiden står klart i den årlige Tryghedsrapport fra Tryg Fonden.
Af rapporten fremgår det, at utrygheden for, om man kan få den tilstrækkelige pleje, når man bliver gammel, satte ny rekord i 2019 med 58 procent utrygge blandt de 40-65-årige.
I den første måling i 2009 var tallet 41 procent.