Energiøen Bornholms skal levere strøm til 3,3 mia. husstande i Danmark, Tyskland og Polen. Men siden politikerne vedtog projektet i 2020, har de hårde økonomiske realiteter meldt sig. Allerede sidste år måtte Folketinget bevilge en statsstøtte på 17,6 mia. kr. til energiøen P.t. ser det ud til, at projektet aldrig bliver realiseret, fordi det bliver alt for dyrt, skriver Børsen.
”Dansk Folkeparti forlod den politiske aftale tilbage i maj grundet netop den dårlige økonomi i energiø-projektet. Tirsdag meddelte De Konservative, at regeringen bør overveje helt at skrotte energiøen. Og nu meddeler Liberal Alliance, at de frygter en større ekstraregning, som i sidste ende også kan få dem til at bakke ud. Tirsdag anbefalede de økonomiske vismænd, at projektet helt droppes, fordi det ikke gavner samfundsøkonomien.
’Det ligner jo desværre både, at Energiø Bornholm formentlig bliver dyrere at bygge, og at indtægterne fra havvindudbuddet bliver mindre, end vi havde regnet med. Og det efterlader jo et hul. Det hul er ikke noget, vi i LA har lyst til at komme med finansiering til’, siger energiordfører Steffen Frølund (LA)”.
24NYT: Danske politikere er så forblændet af idéen om, at Danmark skal være et grønt foregangsland, at de har forsømt at lave seriøse beregninger af, hvor dyre de forskellige grønne projekter vil blive for Danmark. I slutningen af juni 2024 blev udbuddet til energiøen i Nordsøen, der estimeres at skulle koste op til 210 mia. kr., således udskudt. Det skyldtes, at økonomien ikke hang sammen. ”Energistyrelsen skønner, at de statslige omkostninger til det nuværende projekt samlet set er over 50 milliarder kroner’, skrev Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse. ”Projektet er således langt fra at være rentabelt, hvilket er en klar betingelse for projektet i de politiske aftaler”.