Mens medierne beretter om de ”stenrige” danskere og Danmarks ”robuste” økonomi, oplever 4 af 10 danskere utryghed og en følelse af ikke at være i kontrol over deres økonomiske situation og fremtid, når de tænker på deres økonomi, ifølge Jyske Banks Økonomibarometer.
Ifølge Falcks Sundhedsbarometer peger 48 pct. af danskerne på tværs af indkomstgrupper på økonomisk usikkerhed som en af deres største bekymringer. Utrygheden gør sig gældende på tværs af indkomstgrupper, men er – ikke overraskende – størst i gruppen af unge og blandt dem med en lavere indkomst.
Hvad der er interessant og vigtigt at bemærke er, at omkring hver femte dansker med en personlig indkomst over 800.000 kr. om året også oplever en vis form for økonomisk utryghed i hverdagen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)