Danskerne vil på luksuscamping: 5 uforglemmelige steder

Corona har gjort danskerne interesserede i luksuriøs camping. Se fem uforglemmelige steder i Danmark her.

Coronapandemien fik mange danskere til at holde ferie herhjemme. Interessen for at komme på luksuriøs camping, såkaldt glamping, kunne aflæses i antal søgninger på Google.

Owayy giver dig her fem magiske og uforglemmelige overnatningssteder helt tæt på den uforstyrrede natur. Det er naturperler uden sidestykke og med komfortable sovepladser:

Hærvejshytten

I Midtjylland finder du noget, man ellers kun ser på film: en håndbygget bjælkehytte med sauna. Væk fra moderne forstyrrelser og i et med naturen, hvor både du og dine tanker kan vandre frit og uforstyret.

 

Funky Forest

Hvem siger, det ikke kan være luksuriøst at overnatte mellem trætoppene? I østjyske Langå finder du et helt mageløst hus i kanten af skoven. Huset er et overflødighedshorn af alt det, du ikke forventer at finde mellem træerne: gode senge, køkken, bad, toilet og gulvvarme.

Thorséng Nature Resort

Overnat i et luksustelt med rigtige møbler og nyd udsigten ud over et af landets smukkeste områder. Du skal ikke røre en finger, for alle måltider er med i prisen, ligesom bl.a. adgang til sauna og opvarmet badebassin.

Blå jurt i Mols Bjerge

Du skal heldigvis ikke pakke bjergbestigningsudstyret for at besøge denne romantiske jurt i Mols Bjerge. Herfra kan du kigge ud på den betagende natur i timevis. Og som det hører sig til på den her slags ferier, skal du ikke regne med særlig god mobildækning. Der er en balinesisk dobbeltseng, tekøkken til to personer, håndvast, bad med varmt vand, seperationstoilet og meget andet.

LÆS OGSÅ:  Udenlandske gæster strømmer til danske campingpladser

Det lille grønne hus

Som barn drømte du måske om at bo i din egen hytte oppe i et træ. Nu kan drømmen gå i opfyldelse. På Fyn finder du denne lille grønne træhytte, der er bygget i et 200 år gammelt bøgetræ. Hytten er lille, men proppet med komfort. Alle måltider er med i prisen

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)