Flere og flere lande giver Danmark baghjul hvad angår privatforbrug. Det danske bnp er ganske vist 14.-største i verden, men det danske privatforbrug er kun nummer 24. Det er således ikke kun USA, Norge og Schweiz, hvor folk er rigere, men også steder som Australien, Storbritannien, Taiwan, Tyskland og Østrig, hvor den private levestandard er højere.
Mest bemærkelsesværdigt er det forhold, at mens Danmarks bnp er ca. 20 pct. højere end Storbritannien, har briterne i gennemsnit 13 pct. større (købekraftsjusteret) privatforbrug. De 13 pct. svarer til ca. 20.000 kr. pr. år pr. indbygger i Danmark, eller godt 80.000 kr. for en standardfamilie. På samme måde havde tyskere og canadiere i 2019 henholdsvist 15 og 19 pct. større privatforbrug end danskerne.
Når danskerne handler i supermarkeder, betaler de 40 pct. mere end EU-gennemsnittet. Dvs. når man i EU i gennemsnit betaler 1.000 kr. for en indkøbsvogn fyldt med varer, så koster denne indkøbsvogn i Danmark 1.400 kr. I Tyskland er priserne kun 8 pct. højere end EU-gennemsnittet.
En af årsagerne til de høje priser i Danmark er, at danskerne betaler meget høj moms. Når forbrugerne køber varer i danske butikker, betales moms på 25 pct., som er blandt de højeste i de 38 OECD-lande.
Derudover betales også ekstra afgifter på udvalgte varer, f.eks. biler, kaffe, chokolade og energi. Til sammenligning er der i Spanien 4 pct. moms på madvarer og 10 pct. på tjenesteydelser.
Samlet set udgør forbrugsskatterne 26,1 pct. af forbruget i Danmark. Det er det næsthøjeste niveau blandt OECD-landene. I Tyskland er forbrugsskattetrykket på 17,3 pct., mens det er på 14,1 pct. i Storbritannien.
Skattetrykket i Danmark på 46,5 pct. er det højeste blandt OECD-landene i 2020 (p.t. det seneste år, hvor en international sammenligning foreligger). Danmark efterfølges af Frankrig, Belgien og Italien.
Mens svenskerne i 20 år samlet er blevet 39 pct. rigere, 37 pct. mere produktive pr. arbejdstime og har fået 29 pct. større privatforbrug, er de samme tal 23, 29, og 7 pct. i Danmark. Den danske økonomi følger ganske enkelt ikke med Danmarks nabolande eller andre sammenlignelige økonomier, og det danske privatforbrug er meget lavt i international sammenligning.
Vækstkrisen i Danmark koster velstand. Den kommer som en usynlig vækst- og velstandsdræber, som langsomt, men sikkert spiser en smule af den økonomiske velstand.
”Den lave vækst kommer ubemærket snigende, og da det fortsætter år efter år, summer det op til et stort problem. Det gør danskerne på sigt relativt fattigere end befolkningerne i andre lande, og relativ fattigdom er næsten lige så stort et problem som absolut fattigdom”, skrev prof. Ole P. Kristensen i Berlingske.
André Rossmann