Over 80 procent af danskerne har ikke helt styr på, hvad de betaler i omkostninger til deres pensionsselskab. Selv tilsyneladende små forskelle i samlede omkostninger kan i sidste ende betyde forskelle på langt over 100.000 kroner.
Der kan være flere hundrede tusinde gode grunde til at interessere sig for, hvad man betaler for at få sin pensionsopsparing investeret og administreret.
Alligevel svarer kun 17,5 procent af deltagerne i en undersøgelse foretaget af Epinion for PensionDanmark, at de ved ’næsten præcis’, hvad de betaler i samlede omkostninger for deres opsparing til en økonomisk tryg alderdom. 60 procent af deltagerne ved slet ikke, hvad de betaler.
”Omkostningerne bliver trukket fra det, du sparer op, og kunne i stedet give dig afkast over resten af dit arbejdsliv. Det betyder, at omkostningerne har en enorm betydning for, hvor meget du har at leve for, når du går på pension. Derfor er det beklageligt, at så få danskere er bevidste om, hvad de betaler i samlede omkostninger,” siger direktør for kunder og kundeservice i PensionDanmark, Flemming Tovdal Schmidt.
Over fire år mere på arbejdsmarkedet
En beregning viser, at en tilsyneladende lille forskel i de samlede omkostninger kan have meget stor betydning over tid. Hvis man for eksempel betaler 0,5 procent i samlede omkostninger over et arbejdsliv på 48 år, vil man med en månedlig indbetaling på 3.500 kroner have 300.000 kroner mere på opsparingen efter skat, end hvis man i stedet havde betalt 1,0 procent i omkostninger.
Højere omkostninger kan også betyde, at man må blive længere på arbejdsmarkedet for at indhente tabet. En 22-årig med gennemsnitlige indbetalinger vil med samlede omkostninger på 1,0 procent skulle bruge fire til fem år mere på arbejdsmarkedet for at indhente forskellen til den jævnaldrende kollega, der blot betaler 0,5 procent frem til en pensionsalder på 70 år.
Tallene understreger vigtigheden af, at de danske forbrugere undersøger, hvad de betaler i omkostninger, mener Flemming Tovdal Schmidt.
”Hvis man gerne vil betale lavere omkostninger, kan man undersøge, hvilke muligheder man har for at flytte sin ordning eller samle sin opsparing hos det billigste selskab, hvis man har flere,” forklarer Flemming Tovdal Schmidt og understreger, at man samtidig skal være opmærksom på, om man har særlige forsikringer eller andre forhold i sin ordning, man ønsker at beholde.
Investeringsafkast har også en væsentlig indflydelse på størrelsen af den endelige pensionsopsparing. Men afkast er slet ikke forudsigelige på samme måde som omkostningerne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i en analyse fra 2021 også konkluderet, at der trods store prisforskelle mellem pensionsselskaber ikke er selskaber, der over tid leverer signifikant højere afkast af opsparingerne. (Læs Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens publikation)
Fakta:
Ved du, hvor meget du betalte i samlede omkostninger for din pensionsordning sidste år?
| Ja, det ved jeg (næsten) helt præcist | 17,5% |
| Ja, det ved jeg nogenlunde | 22,7% |
| Nej, det ved jeg ikke | 59,8% |
| Total | 100% |
(1.077 repræsentativt udvalgte respondenter. Maksimal statistisk usikkerhed plus/minus 2.9 procentpoint).
Beregning: Hvad koster det at betale højere omkostninger?
Betydningen i samlet depot af hhv. 0,5 procent i samlede omkostninger og 1,0 procent i samlede omkostninger for en 22-årig med gennemsnitlige indbetalinger frem til pensionsalder (70 år).
Hvad vil opsparingens størrelse være for hhv. personen med 0,5 og personen med 1,0 i samlede omkostninger ved pensionsalder 70 år?
• Efter skat: 2,32 mio. kr. ved 0,5 pct. – 2,02 mio. kr. ved 1,0 pct.
Hvor meget længere vil personen, der betaler 1.0 procent i samlede omkostninger ca. skulle være på arbejdsmarkedet for at opnå samme depotstørrelse, som personen med 0,5 procent havde som 70-årig?
• Over fire år længere.
* Forudsætninger for beregning:
Årlige afkast før omkostninger og efter inflation på 3 pct. Nyeste langsigtede samfundsforudsætninger for afkast på 6,5 pct. for aktier og 3,5 pct. for obligationer samt en inflation på 2 pct., dvs. et afkast efter inflation på 4,5 pct. for aktier og 1,5 pct. for obligationer.