20 års forsøg på at få flere muslimske migranter til at vende hjem til Mellemøsten og Afrika er mislykkedes. Og de mange forsøg på at gøre livet surt for dem i Danmark virker ikke.
Af de i alt 28.391 syriske flygtninge og familiesammenførte, som kom hertil i perioden 2011-2017, var 92 pct. stadig i landet pr. 21. januar 2021.
Også i de øvrige migrantgrupper bliver de fleste her i landet: 94 pct. af 4.139 eritreere er fortsat i Danmark – ligesom 89 pct. af 2.382 iranere og 97 pct. af 2.185 afghanere.
Somalierne er undtagelsen, idet 35 pct. af de 2.062 somaliere, som kom til Danmark i perioden 2011-2017, har forladt Danmark.
Det er meget svært at få muslimske migranter til at forlade Danmark. En ting er, at migranterne ikke har nogen motivation for at rejse hjem. En anden ting er, at det indvandrervenlige godhedssegment og den magtfulde integrationsindustri i dette land gør alt hvad de kan for at obstruere hjemsendelserne.
Venstre, De Radikale og LA har i feb. 2021 truffet aftale om ændringer til vejledningspligten for muslimske migranter. Ændringerne skulle behandles af Folketinget i april sammen med en række andre ændringer af repatrieringsloven. Om de er færdigbehandlet, vides ikke.
I henhold til de bebudede ændringer skal kommunerne fremover koncentrere kræfterne om at holde “dedikerede” hjemrejsesamtaler med 8.900 langtidsledige muslimske migranter frem for det nugældende krav om at informere alle kort om mulighederne.
Sagen er imidlertid, at de muslimske migranter ikke har nogen motivation for at rejse hjem. I Danmark er migranterne nemlig sikret en luksustilværelse sammenlignet med de kummerlige og usikre forhold, der hersker i deres respektive hjemlande. De 100.00-200.000 kr., de får for at rejse hjem, er et latterligt lille beløb. Hvad skal en migrant gøre, når pengene efter 2-3 år er brugt?
Hertil kommer, at det at kunne sende penge hjem er et vigtigt motiv for de muslimske migranter til at blive i Danmark. Amerikansk forskning viser f.eks., at en meget stor del af somalierne i Danmark sender penge hjem til Somalia eller til familiemedlemmer i flygtningelejre i Kenya, Uganda eller Etiopien. I 2007 sendte somaliere i Danmark således 45 mio. dollar hjem. Det svarer til cirka 20.000 kr. pr. somalier i Danmark i 2007 uanset alder.
De muslimske migranter lever i det velordnede danske samfund, hvor de er sikret ordentlige boliger og adgang til alle mulige velfærdsydelser for skatteydernes regning. Alene den danske kontantydelse sikrer en langt højere levestandard end den, der er normen i Mellemøsten og Afrika.
Det er derfor logik for burhøns, at lang de fleste migranter hellere vil være fattige i Danmark end vende tilbage til deres skrøbelige og uforudsigelige hjemlande i Mellemøsten og Afrika – selvom de får tilbuddet om op 100.000-200.000 kroner til at skabe en ny tilværelse med dansk repatrieringsstøtte.
Sidst men ikke mindst er det i parallelsamfundene i Danmark, og ikke i deres hjemlande, at migranterne har deres sociale netværk efter at have opholdt sig i Danmark i flere år.
Da de muslimske migranter således kan fortsætte deres luksustilværelse på det offentliges regning i resten af livet, siger det sig selv, at ingen migrant med noget mellem ørerne vil lade sig lokke af politikernes hjemrejsesamtaler og andre fantasifulde tiltag. Hvorfor skulle muslimerne vælge at rejse tilbage til en usikker tilværelse i deres respektive shitholes, når de kan hygge sig på sofaen i Ishøj og se Al-Jazeera på tårnhøje danske ydelser?
André Rossmann