De statsstøttede medier får hug i den årlige imageundersøgelse fra Berlingske/IFO, hvor medierne vurderes på kriterier som troværdighed, ledelse, kvalitet, medarbejdere, kommunikation, ansvarlighed, konkurrenceevne, finansiel styrke og innovation.
DR dumper særligt på kriteriet ”ansvarlighed”. Her skal respondenterne vurdere, i hvor høj grad de mener, at virksomheden tager ansvar for miljø, klima, medarbejdere og samfund. På det kriterie taber DR 37 placeringer sammenlignet med sidste år og går fra nummer 45 til 82.
Berlingske Media går otte pladser tilbage og ender på nummer 80.
Lige efter Berlingske Media på plads nummer 81 finder man TV2, der går seks pladser tilbage i årets undersøgelse.
Imageundersøgelsen bekræfter den udvikling, der er i gang i det danske medielandskab: En voksende del af den danske befolkning mener, at medierne giver et fordrejet billede af, hvad der sker, og at de reelt fungerer som kampagnemaskiner for medieelitens egen politiske dagsorden.
I valgforskernes kortlægning af 2019-valget stilles spørgsmålet: ”Jeg har tillid til, at danske medier giver et korrekt billede af, hvad der sker”. Kun 7 pct. af de adspurgte er helt enige i dette, 31 pct. er nærmest enige, men næsten lige så mange – 34 pct. – er helt eller næsten uenige. Og her skal man bemærke: Resten er i tvivl om, hvorvidt medierne giver et korrekt billede”.
De statsstøttede medier praktiserer, hvad man på engelsk kalder “cherry picking” – de udvælger og formidler kun de fakta, der skal fremme den dominerende politiske dagsorden og fortælling.
Når det f.eks. drejer sig om mediernes dækning af amerikansk politik, er almindelig journalistisk upartiskhed sat ud af spillet, idet medierne fungerer som eftersnakkere af de venstreorienterede amerikanske medier og det Demokratiske Parti.
Når det drejer sig om Brexit, følger medierne en redaktionel linje, der skal skabe det indtryk, at Brexit var et økonomisk selvmord. Medierne dækker Brexit-problematikken fra en rendyrket kontinentaleuropæisk EU-vinkel, og langt de fleste kommentatorer har glemt den grundlæggende regel i journalistikken, som er, at der altid er to sider af en sag.
Når det drejer sig om Israel-Palæstina-konflikten, manipulerer medierne kynisk med historiske fakta og dækker udviklingen i Mellemøsten på en måde, så det demokratiske Israel fremstår som skurk og aggressor, og terroristerne i Hamas som den uskyldige part, der blot forsvarer sig.
Sidst men ikke mindst bliver de statsstøttede medier ved med at fortie muslimsk kriminalitet og antisemitisme, selv om alle selvstændigt tænkende mennesker i dette land er udmærket klar over, at når det drejer sig om bilafbrændinger, gruppevoldtægter, bandekriminalitet, vanvidskørsel o.lign. samt antisemitiske overgreb på jøder, er skurkene næsten altid muslimer fra Mellemøsten eller Afrika.
Bringer de statsstøttede danske medier falske historier med fuldt overlæg? Ja, det mener et flertal i den danske befolkning ifølge den årlige rapport ”Danskernes brug af Nyhedsmedier”. Ifølge rapporten mener 60 pct. af danskerne, at de statsstøttede nyhedsmedier bevidst går efter at levere falske eller forkerte historier. Samtidig viser rapporten, at tilliden til nyhedsmediernes uafhængighed ikke er særligt stor.
At de statsstøttede medier får hug i en ny imageundersøgelse skyldes ikke mindst det forhold, at journalister er langt mere venstreorienterede end resten af befolkningen. Det medfører, at journalisterne ofte optræder som vensterorienterede agitatorer, idet deres valg af emner, vinkler, “eksperter” osv. farves af deres politiske holdninger og dagsordener. Problemet er vel at mærke ikke kun det, journalisterne skriver om, men i høj grad også alt det, de ikke skriver om.
Hvorom alting er: De statsstøttede mediers troværdighed og omdømme er i frit fald, fordi medierne i stedet for at fungere som demokratiets sande vagthunde og neutrale nyhedsformidlere ser det som deres vigtigste mission at frisere den offentlige mening, så den flugter med den herskende politiske korrekthed.
André Rossmann