Site icon 24NYT

De glade amatørers paradis

Den socialdemokratiske etpartiregering består af ministre, som er socialdemokratiske partisoldater med uhyggelig ens baggrund og politisk skoling i arbejderbevægelsen, skriver Anders Krab-Johansen i Berlingske.

Vi har at gøre med et ministerhold, der består af 20 ministre, hvoraf de 15 har en samfundsfaglig uddannelse, herunder statsministeren. Ikke en eneste af regeringens ministre er uddannet i økonomi. Ingen er cand.polit eller cand.merc eller har en anden uddannelse, som giver indsigt i nationaløkonomi eller virksomhedsøkonomi.

Hele ministerholdet mangler erhvervserfaring, afslører ministerlisten på Statsministeriets hjemmeside. De fleste er gået direkte fra uddannelse ind i politik suppleret med lidt arbejde for Socialdemokratiet eller fagbevægelsen. Kun 15 pct. har erhvervserfaring fra den private sektor.

Det er risikabelt, når en regering består af ministre, som tænker i samme cirkler. Det er også problematisk, at erfaringen fra arbejdsmarkedet og især den private sektor er så begrænset, som det er tilfældet for Mette Frederiksens regering. Sidst, men ikke mindst, mangler der økonomisk kompetence hos dem, der håndterer vores fælles penge.

24NYT: De inkompetente, glade amatører i Folketinget er et perfekt match med den uvidende og lalleglade danske befolkning.

Undersøgelser af vælgerne i Danmark viser nemlig, at store dele af vælgerkorpset er foruroligende uvidende. Om helt basale politiske og økonomiske forhold, som de ikke desto mindre har ganske stærke holdninger til.

For 95 pct. af vælgerbefolkningen er politik et realityshow, som befolkningen følger for at se, om der er nogle politikere, der er ved at blive stemt hjem. Kun de sidste 5 pct. – de politiske nørder – sætter sig bare nogenlunde ind i substansen og kan forklare sammenhængen i en sag.

Vælgernes uvidenhed udnyttes og misbruges af de magtsøgende og manipulerende politikere, der gerne vil høste stemmer til sig selv. For når vælgerne er uvidende om fakta, er det lettere for kyniske politikere, der gerne vil vælges, at ”udbyde” politikker, der ikke holder i virkeligheden, men som vælgere synes lyder godt og derfor ”køber”.

F.eks. mener 93 pct. af danskerne, at regeringens svar på coronaepidemien er tilstrækkelig. De 93 pct. har imidlertid ingen forudsætninger for at foretage denne vurdering, for hvad er succeskriterierne for en ”tilstrækkelig” coronabekæmpelse? At flere mennesker dør, men økonomien holdes i gang? At der satses på at komme smitten til livs uanset de økonomiske omkostninger?

Fundamentet for det danske demokrati er glade amatører i Folketinget og den uvidende befolkning. Demokratiet i Danmark er en proces, der er åben for dumhed. Her er der ingen instanser, der skelner mellem dum, mindre dum eller klog. Der findes kun noget, der er i overensstemmelse eller i strid med grundloven. Men fordi noget ikke er grundlovsstridigt, betyder det ikke, at det er politisk klogt.

Exit mobile version