De Konservative hvidvasker de borgerliges udlændingepolitik

I et debatindlæg i Berlingske kritiserer Rasmus Jarlov (K) det røde flertal for at tvinge gymnasieelever i blandt andet hovedstadsområdet til at gå i skole op til 60 minutters transport fra deres bopæl og venner på skoler, som de ikke ønsker at gå på.

”De unge skal betale prisen og bruges til at løse de integrationsproblemer, som Socialdemokratiet og venstrefløjen er skyld i, fordi de i så mange år har ført en hovedløs indvandringspolitik, som har gjort dele af Danmark til indvandrerområder med dårlige skoler”, skriver Jarlov.

24NYT: Rasmus Jarlov giver den røde blok skylden for det muslimske problem og hvidvasker samtidig de borgerlige. Lad os derfor minde Jarlov om, at det første udkast til verdens mest liberale udlændingelov blev i 1982 fremført af den borgerlige regering under Poul Schlüter (Firkløverregeringen C, V, CD og KF).

Lad os minde Jarlov om, at da Udlændingeloven af 1983 blev vedtaget af Folketinget, stemte 155 medlemmer for, herunder alle borgerlige, mens kun Fremskridtspartiets 12 medlemmer stemte imod.

Lad os minde Jarlov om, at modstanden mod udlændingeloven blev af alle danske politikere, herunder de konservative, opfattet som racisme, mens man har afvist den legitime bekymring for, hvad en ukontrolleret indvandring kunne få af følger i det danske samfund.

Lad os endelig minde Jarlov om, at det var den borgerlige VLAK-regering, der har sørget for, at antallet af muslimer i Danmark steg fra ca. 264.000 i 2015 til ca. 320.000 i 2019.

At man i dag tvangsfordeler gymnasieelever er et resultat af den katastrofale udlændingepolitik, som både den røde og blå blok inkl. De Konservative har ført og fortsat fører.