De seneste 50 år er jordens bestande af vilde dyr gennemsnitligt faldet 69 pct.

I Den Demokratiske Republik Congo er antallet af østlige lavlandsgorillaer faldet med hele 80 pct. mellem 1994 og 2019 © Martin Harvey / WWF

WWF’s omfattende rapport om klodens tilstand afslører dyster udvikling for bestanden af vilde dyr, der fortsætter med at falde i et katastrofalt tempo. WWF Verdensnaturfonden opfordrer til politisk handling til naturens internationale topmøde i december.

Kloden har det skidt. Rigtigt skidt. Og det går hårdt ud over dyrene. Det viser WWF’s Living Planet Report, som netop er udgivet. I rapporten har forskere undersøgt mere end 32.000 bestande af over 5.000 forskellige arter af pattedyr, fugle, fisk, krybdyr og padder, og resultatet er nedslående. De undersøgte bestande af vilde dyr er i gennemsnit faldet med hele 69 pct. siden 1970. Den negative udvikling går særlig hårdt ud over troperne, og rapporten viser, at mellem 1970 og 2018 er de undersøgte dyrebestande i Latinamerika og Caribien i gennemsnit faldet med hele 94 pct.

”Vi er ekstremt bekymret over det katastrofale fald i bestanden af vilde dyr, især i troperne. Vi står midt i en global naturkrise, og selvom naturtabet de seneste år er størst mange tusinde kilometer fra Danmark, så spiller vi danskerne faktisk en rolle i ødelæggelsen af regnskoven. Danmark er fx storimportør af soja og palmeolie, som kommer fra områder, hvor der tidligere var regnskov,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Katastrofal udvikling for gorillaer og floddelfiner
Den omfattende rapport maler endnu engang et tydeligt billede af, hvordan natur og vilde dyr over en bred kam taber terræn med en hastighed, der ikke er set magen til i millioner af år. Et eksempel på, hvor grelt det står til, finder man i Den Demokratiske Republik Congo, hvor antallet af østlige lavlandsgorillaer er faldet med hele 80 pct. mellem 1994 og 2019. Den største trussel mod gorillaerne er krybskytteri.

Et andet trist eksempel er den lyserøde floddelfin, hvor bestanden er faldet med 65 pct. fra 1994 til 2016 i den brasilianske delstat Amazonas. Det skyldes bl.a. negativ påvirkning fra fiskeri samt flere trusler mod delfinen som følge af øgede økonomiske aktiviteter.

Også i Danmark, hvor mere end 1.800 arter i dag er truede, er fremtiden usikker for nogle af vores mest kendte dyrearter. F.eks. torsken, der er næsten forsvundet fra Østersøen.

”For få årtier siden var torskebestanden sund og god i Østersøen. I dag er bestanden kraftigt reduceret på grund af ødelæggelse af levesteder, forurening, overfiskeri og iltsvind. Det har medført, at erhvervsfiskeriet er stærkt begrænset, og selv lystfiskere kun må hjemtage en enkelt torsk per dag. Det er et godt eksempel på, hvordan naturkrisen direkte påvirker vores velfærd. Halvdelen af den globale økonomi og milliarder af mennesker er direkte afhængige af naturen, og det er derfor på høje tid, vi begynder at give mere tilbage til naturen, end vi tager,” siger Bo Øksnebjerg.

Verdenssamfundet skal enes om en Paris-aftale for naturen
Senere i år mødes verdens ledere til FN’s Biodiversitetskonference, COP15, hvor de i fællesskab skal blive enige om en ny global aftale, der skal redde verdens natur og biodiversitet, inden det er for sent. En ’Naturens Parisaftale’.

”Når verdens ledere mødes i Canada til december, er det afgørende, at de i fællesskab får taget væsentlige skridt, der forpligtiger verden til at give naturen fred og plads, så den kan genskabe sin tabte rigdom. I Danmark har vi allerede ødelagt det meste af vores natur, og da vores velfærd i høj grad er bygget på naturen, har vi som land også et særligt ansvar for, at der bliver sat konkrete mål og vedtaget bindende internationale aftaler, der inden 2030 kan vende tabet af biodiversitet til fremgang,” siger Bo Øksnebjerg og fortsætter:

”Danmark er i en positiv bevægelse, og både regeringen og EU har taget skridt mod en grønnere økonomi og en mere bæredygtig tilgang til samfundet de senere år. Danmark deltager også i COP15, og nu skal vi gøre alt, hvad vi kan for, at der globalt bliver taget beslutninger, der både kan redde verdens natur og genoprette vores egen natur, og som vi senere kan se tilbage på med stolthed og lettelse,” siger Bo Øksnebjerg.

Fakta: Løvfrøen kvækker igen i Danmark
Living Planet Report tegner et dystert billede af nedgangen i bestanden af vilde dyr. Der er dog også lyspunkter. Der gøres nemlig hver dag en massiv indsats for at redde og genoprette natur og dyrebestande. Et godt eksempel på dette er Løvfrøen.

Ødelæggelse af både vand- og landlevesteder gennem det meste af 1900-tallet medførte en meget drastisk tilbagegang for løvfrøen. Siden 1950’erne menes arten at være forsvundet fra 90 pct. af dens ynglevandhuller. Tilbagegangen er nu stoppet, og gennem beskyttelse og genopretning af løvfrøens levesteder er den danske bestand nu på vej frem igen, og der kvækker op mod 20.000 hanner i store dele af Danmark. Bl.a. i Århus og Slagelse, hvor løvfrøen i 1990 blev genudsat og nu findes i livskraftige bestande.

Fakta om rapporten:

  • Det globale Living Planet Index (LPI) fra Zoological Society of London viser i 2022 et gennemsnitligt fald på 69 pct. i overvågede bestande af vilde dyr. Den procentvise ændring i indekset afspejler den gennemsnitlige proportionale ændring i dyrebestande over de seneste 48 år – ikke antallet af mistede individuelle dyr eller antallet af mistede bestande.
  • Årets Living Planet Report er den 14. udgave af WWF’s flagskibspublikation.
  • Det er ikke muligt at sammenligne med tidligere udgaver af Living Planet Report, da de indeholder forskellige sæt af arter. Det er også vigtigt at bemærke, at 1970-udgangspunktet har forskellig betydning for de forskellige overvågede regioner. I Europa og Nordamerika var arter og levesteder presset i mange årtier før 1970, så selvom faldet i disse regioner tilsyneladende ikke er så stejle, betyder det ikke, at biodiversiteten er mere intakt i disse regioner. Faktisk viser rapportens Biodiversity Intactness Index, at Europa er en af de regioner, der scorer lavest på intakt biodiversitet. Omvendt havde tropiske regioner et bedre udgangspunkt i 1970, men har siden oplevet hurtigere ændringer i deres økosystemer.
  • Living Planet Rapport tager temperaturen på naturens sundhed. Dette års udgave analyserer næsten 32.000 artsbestande – med mere end 838 nye arter og lidt over 11.000 nye bestande tilføjet siden den forrige rapport udkom i 2020. Den giver det mest omfattende mål for, hvordan arter reagerer på pres i deres miljø drevet af ødelæggelser af naturområder og klimaændringer. Hermed giver rapporten os også mulighed for at forstå menneskers indvirkning på biodiversiteten.
  • FN’s Biodiversitetskonference, COP15, er planlagt til at finde sted i Montreal, Canada, den 7.-19. december under Kinas formandskab.