Site icon 24NYT

De smarte smutter i Sverige

Det var til at forudse: Når kulturfremmede fra fjerne lande flytter ind i tidligere homogene europæiske områder, flytter de oprindelige indbyggere ud – dvs. dem, der har råd. De fattige må blive og affinde sig med, at deres tidligere så trygge samfund er blevet overtaget af uniformerede muslimer, moskeer og bander.
I USA har fænomenet i mange årtier været kendt som ”white flight”, men er forskel. Nogle amerikanske hvide vil ikke bo sammen med efterkommerne af de slaver, der med tvang blev fragtet over Atlanten. I Europa er det omvendt: Ingen har tvunget de mange millioner muslimer, der nu befolker de fleste europæiske lande, til at vandre ind. De er her som følge af en mere eller mindre eksplicit aftale mellem Europas magthavere og de muslimske lande, der er glade for at komme af med deres befolkningsoverskud, og som med begærlighed griber chancen for at sætte skub på Europas islamisering.
Nu er white flight for alvor kommet til Sverige, meddeler dagbladet Dagens industri, der tilmed fortæller, at højtuddannede svenskere ikke nøjes med at flygte fra de bandehærgede storbyer til mere idylliske lokationer, men helt ud af Sverige. En medvirkende årsag til udvandringen er landets høje skatter, der bl.a. nødvendiggøres af årtiers massive indvandring.
“Vi kan ikke”, skriver en kommentator i Dagens Industri, ”kombinere skyderierne og den anden elendighed med verdens højeste skatter på arbejdstagere. Så smutter de smarteste.”
Situationen rummer en bitter ironi: Ligesom i Danmark og adskillige andre vestlige lande er det de smarteste – dem med de fine eksamener, de rigtige meninger, den rigtige omgangskreds og de mange penge – der har stået bag den muslimske masseindvandring og har forfulgt enhver, der protesterede.
Nu, da de får chancen for at høste frugterne af deres humanistiske indsats, smutter de og overlader elendigheden til deres dårligere stillede landsmænd.
Heraf kan vi lære, at overklassens snak om den muhamedanske kulturberigelse og multikulturens glæder var fordummelseskampagner beregnet på at få de mindre smarte til at acceptere, at eliten overdrog fædrelandet til fremmede barbarer.
Exit mobile version