‘Easy Meat’ (2014 og 2016) beskrev omfattende overgreb på britiske piger
Peter McLoughlin udgav i 2014 bogen ‘Easy Meat: Inside Britain’s Grooming Gang Scandal’. På baggrund af flere års undersøgelser kom her for første gang en grundig beskrivelse af organiserede muslimske gruppers overgreb på britiske skolepiger, der blev lokket ind i et liv som prostituerede. Socialrådgivere, politibetjente, journalister, muslimske organisationer og flere parlamentsmedlemmer havde kendt til fænomenet i mere end 40 år – siden 1975 – og havde vendt det blinde øje til uden at gribe ind. Parlamentet forsøgte at nedtone omfanget af overgrebene men måtte siden indrømme, at der var mere end 1400 ofre alene i Rotherham. Der sker dog fortsat omfangsrige organiserede overgreb på flere tusind nye ofre hvert år i adskillige britiske byer. Bogen beskriver, hvordan politisk korrekthed er blevet brugt til at lukke munden på potentielle whistle-blowers, der har frygtet at blive anklaget for racisme.
Medierne og politikerne ignorerede ‘Easy Meat’. McLoughlin opdaterede derfor bogen i 2016. Han kunne nu udbygge sin pointe om, at slaveri billiges indenfor islam, og at voldtægt er en religiøs handling under jihad, ved at henvise til Boko Haram og Islamisk Stat, der i mellemtiden var blevet veletablerede og udlevede disse islamiske praksisser jævnfør Muhammeds gerninger, som de beskrives i islams kernetekster.
Bogen fra 2016 beskriver ligeledes, hvordan Tony Blairs Labour-regering i årene 2001-2006 arbejdede på at få kriminaliseret kritik af islam. Man søgte hermed at kriminalisere debat om islam og muslimer i forbindelse med muslimsk terrorisme og ikke-muslimers forsøg på at henlede offentlighedens opmærksomhed på voldtægtsbanderne. Dette er nok den vigtigste årsag til den fortsatte mørklægning af de muslimske voldtægtsbander.
Det fulde omfang af overgrebene kendes ikke. Regeringen har forsøgt at beskrive det som lokale undtagelsestilfælde i navnlig Rotherhan og Telford, der er blevet kendt i offentligheden. Det er imidlertid
et generelt fænomen, der finder sted i mange byer spredt ud over landet, hvilket lidt efter lidt kommer til offentlighedens kendskab. Det bliver så vidt muligt neddysset – især i områder med mange muslimer og med muslimer i magtfulde stillinger, som for eksempel i Birmingham og Bradford, hvor de lokale myndigheder nægter at anlægge retssager.
Det vides ikke, hvor mange retssager, der pågår lokalt i landets mange retskredse. Peter McLoughlin opdaterer et skema, hvoraf det fremgår, hvem der er blevet dømt. Den seneste indtastning er fra marts 2018, hvor den 48-årige Alladitta Yousaf blev kendt skyldig. Han var hermed den 324. dømte siden 1997, og der har blandt gerningsmændene været 87% med muslimske navne. Der er mange tusind ofre, og der har været flere gerningsmænd om hver pige (såsom brødre, onkler, venner). Det samlede antal gerningsmænd, der er gået fri, må derfor være ganske stort. Ifølge Peter McLoughlin er det nok mindre end 1% af gerningsmændene, der retsforfølges. Det betyder, at de resterende 99% ufortrødent kan fortsætte deres profitable sexslaveri som hidtil.
‘Mohammed’s Koran: Why Muslims Kill For Islam’ blev udgivet i 2017
Peter McLoughlin skrev i 2017 bogen ‘Mohammed’s Koran: Why Muslims Kill For Islam’ sammen med Tommy Robinson. Bogens lancering blev planlagt gennem længere tid. Det sted, hvor boglanceringen skulle finde sted, blev gentagne gange udsat for afpresning og trusler fra muslimer, hvilket nødvendiggjorde 50 sikkerhedsfolk, bombehunde og metaldetektorer. Politiet ville ikke besvare nogen henvendelser angående råd i forbindelse med begivenheden, og tre dage før lanceringen fik stedet at vide, at hvis de husede boglanceringen, ville de blive lukket. Boglanceringen måtte derfor flyttes udenfor i den kolde aften til et trøstesløst område i Manchester, omringet af 100 politibetjente.
Peter McLoughlin har nu valgt at overføre sin andel af indtjeningen fra ‘Mohammed’s Koran’ til medforfatteren Tommy Robinson, der som et ubekvemt vidne til, hvad der sker i vore dages England, den 25. maj blev sendt i fængsel efter få timers lynjustits.
De sociale medier – overvågning og konsekvenser
Metropolitan Police Service har fuldtidsansat mere end 900 medarbejdere til at overvåge de sociale medier i Storbritannien for ‘had’. Peter McLoughlin er som en ubekvem videreformidler af de skandaløse forhold omkring voldtægtsbanderne og fortielserne blevet udelukket fra Twitter og Facebook. Han er derfor nu på Tumblr og på Gab. Tommy Robinson er flere gange blevet udelukket midlertidigt fra Twitter på grund af ‘hadefuld opførsel’.
En brandmand fortalte den 2. juni i et facebook-opslag, at han med øjeblikkelig virkning havde mistet sit arbejde i Nottinghamshire, som han havde bestridt i 22 år, efter at han kort forinden havde udtrykt sin støtte til Tommy Robinson på Facebook. Kontoen er nu lukket.