Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) bruger islamist-argument i kritik af Rasmus Paludan, mener psykolog og islamkritiker.
Af Nicolai Sennels.
Det er godt nok sørgeligt at se ordensmagtens reaktion på det kølvand af indvandreroptøjer, der er fulgt efter lederen af partiet Stram Kurs Rasmus Paludans demonstrationer. Formand for fagforeningen Politiforbundet Claus Oxfelt ønsker indskrænkninger i ytringsfriheden.
Og politiets øverste chef, justitsminister Søren Pape (K) tager islamisternes logik i brug i sin kritik af hans politiske modstander.
Tudehistorier
Claus Oxfeldt forsøger at få indskrænkninger i danskernes grundlovsikrede ytringsfrihed til at glide lettere ned ved at servere tudehistorier fra baglandet.
“Jeg er frustreret over, at der er kolleger, som ikke kan holde planlagt påskeferie nu. … jeg ved, at der er nogle, der virkelig gerne har villet holde noget påskeferie sammen med deres familie,” siger Claus Oxfeldt til DR med henvisning til politiets mange overarbejdstimer.
Løsningen skal ifølge Politiforbundets formand være at lave loven om, så Rasmus Paludans budskab – at islam er latterligt nærtagende og forsvarer sig med vold – skal være ulovlige at kommunikere:
“Man er nødt til politisk at gå ind og vurdere, hvad det er for nogle måder, vi kommunikerer og demonstrerer på i Danmark. Er Grundloven løbet fra den situation, vi nu kender i Danmark?”
Den lader vi lige stå.
Islamist-logik
Justitsministerens reaktion er om muligt endnu mere totalitær og skræmmende en Claus Oxfeldts:
“Folk er jo lige skøre på begge sider af det her,” mener Søren Pape Poulsen (K) ifølge DR.
Rasmus Paludan er altså ligeså “skør” som de islamister, der sætter flere bydele i brand, fordi Paludan har vovet sig ind i deres kalifat på Nørrebro og kritiseret deres religion.
Islamofober
At sætte lighedstegn imellem religionskritik og fysisk vold jo lige netop islamisternes argument. Det er denne groteske sammenligning, de bruger for at retfærdiggøre fysisk vold som reaktion på religionskritik: At de to ting på en måde er det samme.
Politiet og politikerne er uhyggeligt langt nede af den glidebane, jeg havde håbet at vores danske demokrati aldrig ville sætte sin fod på.