DEBAT: Glistrups profetier har vist sig at være sande

Debatindlæg på 24NYT er alene udtryk for forfatterens holdning.

Hvor er det Danmark, jeg kender? Hvor er det Danmark, jeg husker? Det Danmark, der engang var? Jeg husker med al tydelighed Mogens Glistrups ord fra dengang, jeg var en lille dansk dreng. “Danmark er det land, hvor enhver lille muhammedaner kan komme op og tage for sig af det danske tag selv-bord”, sagde Fremskridtspartiets stifter dengang.

Og mange grinede af ham. Men hvem griner nu? I hvert fald ikke mig. Og heller ikke min gode ven Peter. Og heller ikke andre såkaldte “etniske” danskere, jeg kender.

For Glistrups profetier har vist sig at være sande. Danmark er blevet overrendt af muhammedanere, som den kloge mand forudså. Præcist hvor mange vides ikke, men det kan være alt fra 15 til 800.000. Og det er 15 til 800.000 for mange. De kommer herop med en kultur, der ikke passer ind i vores samfund. De vil ikke spise vores kød, fordi det kommer fra et “urent” dyr – grisen. Socialdemokraten Dan Jørgensen brugte i sin tid som minister 1,2 mio. kroner på at slå fast, at stegt flæsk er vores nationalret. Et gigantisk spild af penge, for det vidste vi jo allerede godt. Men det er – hvis man ser bort fra pengene – det eneste fornuftige, Socialdemokratiet nogensinde har bidraget med. Og hvis du vil være en del af Danmark, så må du opføre dig dansk. Skik følge eller land fly!

LÆS OGSÅ:  7 mia. kr. til Ukrainefonden! "Hele Danmarks støtte"?

Og nu vi er ved Socialdemokraterne, så har de jo de seneste år slået sig op på, at de vil være hårdere og strammere på udlændingepolitikken. Det lyder meget godt, men det eneste, der er blevet strammere, det er Mette Frederiksens hestehale. Og det eneste, der er blevet hårdere, det er den rejsning, Morten Østergaard får, hver gang en ny muslim får lov til at komme ind i landet. Og var det et billede, jeg havde brug for at give dig i hovedet, kære læser? Nej, men omvendt står vi i en situation, hvor vi ser mindst lige så forfærdelige billeder i TV hver eneste dag. Billeder af røverier, voldtægter og sågar terrorangreb begået af såkaldte “kulturberigere”. 

Men gør regeringen noget? Tja, de vil fratage fremmedkrigere deres statsborgerskab. Men er det nok? Det korte svar er “NEJ”. Det lidt længere svar er “NEJ, det er det ikke”. For hvad med de fremmedkrigere, der til dagligt går iblandt os? Mange af dem er voldelige, men selv de “fredelige” er i gang med at dræbe vores kultur, vores sprog, vores land. Vores Danmark. Og selv hvis de ikke lige er i gang med det, så kommer de herop og suger penge ud af statskassen uden at lave et ordentligt stykke arbejde. Så på den måde minder de jo meget om venstrefløjens politikere. Jeg mener derfor, at vi burde tage statsborgerskabet fra alle, der ikke vil Danmark og ikke vil Danmark det bedste. Både de fremmede og landsforræderiske, muhammedaner-elskende venstrefløjstyper – både på Christiansborg og Nørrebro og hvor de ellers hører til. Det her er Danmark og hvis du ikke bryder dig om landet, må du ud.

LÆS OGSÅ:  Nye tal: Så mange procent af skoleelever er indvandrere og efterkommere

Hvis folk bad mig om at “tegne profeten” i dag, ville jeg forsøge at tegne Mogens Glistrup. Både fordi det ville være ganske ufarligt – i modsætning til en vis anden profet (som jeg dog heller ikke ville have noget problem med at tegne). Men også fordi han er den eneste profet, der har været i stand til at se den sande fremtid for sig. Hvis Glistrup havde været i live i dag, ville han sige, at “Danmark er det land, hvor en hver lille muhammedaner og ræverød venstrefløjser kan komme op og tage for sig af det danske tag selv-bord”. I stedet må han nøjes med bare at rotere i sin grav. Æret være hans minde.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)