Debat: Klima og fattigdom: Betal fattige i overbefolkede områder for at få færre børn

Klima, fattigdom og overbefolkning hænger sammen. Udviklingsbistanden kan bruges mere intelligent, mener Nicolai Sennels.

Kommentar af Nicolai Sennels psykolog og forfatter.

Overbefolkning i Den 3. Verden er en katastrofal belastning for både moder Jord og for klimaet.

Der fældes skove for at skaffe plads til dyrkning og græsning. Jorden udpines og forvandles på sigt til ørken. Rent drikkevand er blevet en kostbar mangelvare, og luftforureningen ligner mange steder noget fra en dystopisk horror-film.

Der er slet ikke arbejde, skoler, sundhed, velfærd, kloaker og infrastruktur til de mange mennesker. Tog med hundredvis af passagerer placeret på taget er intet særsyn.

Økologi og fattigdom

Overbefolkning smadrer økologien og er årsag til ekstrem fattigdom hos millioner af familier i Afrika, Asien og Sydamerika.

At få børn er en menneskeret. Desuden er det svært at se, hvordan tvungen etbarnspolitik skal kunne gennemføres, uden at vi underminerer vores egne vigtigste værdier.

Incitamenter er derimod alment brugte i forhold til familieplanlægning, også her i Vesten. I Danmark får forældre f.eks. børnepenge, delvist for at sikre demografien.

Intelligent udviklingsbistand

Fattige i overbefolkede dele af Den 3. Verden bør belønnes for at få færre børn. Et lille beløb om måneden resten af livet for maksimum at få ét barn vil sikre, at moderen har råd til at uddanne sit barn.

Dermed har landet mulighed for at skabe den uddannede mellemklasse, der er den nødvendige motor i ethvert vellykket sa

mfund.

Samtidig vil moderen kunne sikre sin alderdom økonomisk og er dermed ikke afhængig af at få en masse børn i håbet om, at de kan forsørge hende, når hun bliver ældre.

Tingene hænger sammen

De nobelprisvindende mikrolån har allerede bevist, at det er muligt at få små beløb kanaliseret ud i fjerne egne.

Når mændene finder ud af, at der er penge i at bruge kondom kan det forhåbentlig også bremse udbredelsen af HIV.

Hvis pengene gives til kvinderne, er der også større håb for, at mændene behandler deres koner og børn så godt, at kvinderne ikke smider dem på porten. Det behøver man ikke være feminist for at forstå fornuften i.

En intelligent udviklingsbistand tager højde for, at klima, fattigdom og overbefolkning hænger sammen. Og det empower kvinder og børn.

Hvad venter vi på?