Af Nicolai Sennels – psykolog og debattør.
Kontrakten mellem stat og borger er brudt, når staten ikke længere kan beskytte borgerne og deres ting. Så hvad nu?
Civilisationer er kendetegnet ved borgernes kontrakt med staten, den såkaldte samfundskontrakt.
Borgeren overdrager sin frihed til staten, der dermed får lov at indkræve skat og lave love om, hvad vi må og skal.
Til gengæld lover staten at beskytte borgerne og den private ejendomsret.
Men hvad nu, hvor staten ikke længere kan opfylde sin del af aftalen?
Den magtesløse stat
Fredag erklærede justitsmister Søren Pape Poulsen (K), at det reelt er straffrit at begå indbrud i Danmark.
Bander og terrorister tager så meget af politiets ressourcer, at der ikke er kræfter til gå ind i sager, hvor folk har haft indbrud i deres hjem og har fået stjålet ting. Kun fem ud af 100 indbrud bliver opklaret.
Og så har jeg slet ikke nævnt den stakkels pølsedame fra Brønshøj og ghettoernes forfulgte og undertrykte hvide mindretal.
Eller det faktum, at offentlig religionskritik er blevet en umulighed, hvis ikke politiet har tid til at stille 200 mand.
Kontrakten er brudt
Det er den skinbarlige virkelighed i Danmark 2019.
Det er ingen hemmelighed, at de skydegale bander og terroristerne har både deres udenlandske ophav og religion tilfælles.
Samfundskontrakten – rygraden i enhver civilisation – er med andre ord brudt sammen under vægten af den massive kriminalitet og allestedsnærværende terrortrussel, som muslimsk indvandring har medført.
Den svigtede borger
Så hvad gør borgerne? Vi begynder at lave vores egne regler.
Vi bevæbner os og opretter private. Vi stemmer på partier der truer med at bryde grundloven. Vi snyder i skat hvor vi kan, for ingen føler, at de skylder staten noget som helst.
Vi mister tillid til politikerne, der har svigtet deres opgave med at forvalte staten, suverænen.
Hvem har brug for en stat, der ikke tager telefonen, når borgere i nød ringer? Og som lukker barbarer ind, der ødelægger vores hjem og gør det offentlige rum for farligt til børn?
Statens desperate forsøg
I et desperat forsøg på at overbevise borgerne om, at vi stadig har brug for den, forsøger staten at lokke os med velfærd. Et drug, vi tror vi ikke kan leve uden.
Som en forladt elsker forsøger staten at lokke sin tabte elskede tilbage med alverdens løfter om “gratis” dit og “gratis” dat. Betalt med vores egne hårdt tjente skattekroner.
Hvis staten virkelig vil have vores tillid igen, må den starte med at sige undskyld. Og den skal mene det! Og den skal gøre det godt igen.
Jeg tror, at der i sidste ende kun er én måde at få borgerne til at tro på, at skaden bliver gjort god igen: Stop tilstrømningen, start hjemsendelserne. Ellers er det så sikkert som amen i kirken, at borgerne bliver mere og mere uciviliserede.
Sådan er naturens gang.
Video: Nicolai Sennels diskuterer Samfundkontrakten: