Skolepsykolog Nicolai Sennels ser gerne, at lærerne møder til tiden. Og så skal der ro om elevernes skoleskema.
Jeg har arbejdet som skolepsykolog i nu over 11 år. Først i Vordingborg Kommune, så på Lolland og nu i København. Det som står klarest er den enorme omsorg lærerne har for børnenes trivsel og faglige udvikling. At være skolelærer er ofte øretævernes holdeplads – utaknemmelige elever, utilfredse elever og slalomløb med politikernes gode og mindre gode idéer er dagligdag mange steder.
Som samfund bør vi i højere grad vise vores påskønnelse overfor skolelærerne – og deres pædagogiske kolleger – for den enorme værdi, de har for vores land og vores fremtid. FN fejre hvert år d. 5. oktober “Lærernes dag”, det kunne vi godt fejre lidt mere højlydt her til lands.
Når det så er sagt, så er her 5 idéer, jeg med baggrund i mine efterhånden mange år i branchen gerne vil give videre:
Kom til tiden, lærer
1) Læreren bør være i klasselokalet når timen starter. Som det er nu, mister elever hundredvis af undervisningstimer i løbet af et skoleliv, fordi lærerne typisk ikke er tilstede fra timens start, og derfor også skal bruge ekstra tid på at få ro i klassen.
Man kan evt. gøre det med en klokke på lærerværelset, der ringer 2 minutter før elevernes klokke ringer ind fra frikvarter. Selvom det skulle betyde, at eleverne får 43 minutter frem for 45 minutters undervisning, så er tiden stadig godt givet ud.
Eleverne skal inddrages i deres egen udviklingsplan
2) Eleverne skal inddrages mere i deres egen læringsplan. De skal tages med på råd omkring, hvad de i den kommende tid skal øve sig på (det kan være noget fagligt som f.eks. dobbeltkonsonanter, eller socialt som f.eks. ikke at slå, når man taber i fodbold i frikvarteret). Eleverne skal med andre ord empowers til at bidrage til deres egen handleplan.
Faglig succes giver personlig trivsel
3) Vi bør finde flere måder at fejre og belønne flid på. Og her tænker jeg især på faglig flid. Mange steder undervurderer man, hvor meget personlig trivsel og social glæde der ligger i det for børn, der oplever faglig succes. Ingen er mere glad end et barn, der har gjort sig umage – evt. med støtte – og får anerkendelse for at have nærmet sig målet.
Tolken betales af de andre børn
4) Tolkegebyret bør indbefatte folkeskoler. Som det er nu, er det skolen som skal betale tolken. Det betyder færre penge til de øvrige børn. Jeg vil gå så langt som at påstå, at det er et omsorgssvigt, når forældre ikke lærer sig dansk: De kan ikke kommunikere med skolen omkring deres barns skolegang; de har langt sværere ved at arrangere fritidsaktiviteter og legeaftaler; de kan ikke hjælpe deres børn med lektierne – osv. Især børn fra ikke-vestlige kulturer rammes hårdt af dette, med konsekvenser for integrationen langt fremover. Det er dårlig pædagogik fra samfundets side, når vi støtter denne forældreadfærd ved at betale tolk for udlændinge, der har boet i Danmark i årevis.
Samme skema hele året
5) Der skal ro omkring elevernes skoleskema. Som det er nu skifter børnenes skema flere gange årligt – på nogle skoler hver uge. Det underminere den forudsigelighed og genkendelighed, som er så vigtig for børns – især udsatte børns – trivsel og læring. Derudover er det stressende for mange forældre at dage med idrætstøj osv. skifter så mange gange i løbet af et skoleår. Skolebørn bør som udgangspunkt have det samme skema hele skoleåret.