Der er ingen tvivl: Debatten mellem Donald Trump og Joe Biden var katastrofal dårlig for Joe Biden og en kæmpe succes for Trump. Det mener de fleste amerikanske kommentatorer og medier, som nærmest er i chok. De er i chok over den skærende kontrast mellem Trumps energi og livskraft og den desorienterede Bidens kamp for at fremlægge sine talepunkter. Og det er det, de fleste amerikanske vælgere vil huske. Flere Demokrater, der er i panik, siger åbent, at Det Demokratiske Parti bør overveje at erstatte Biden med en anden kandidat. Læs mere her og her.
Børsens udenrigsredaktør skriver:
“Donald Trump kom bedst gennem den halvanden time lange debat. Han var især i begyndelsen mere disciplineret end ved debatterne mod Joe Biden inden valget i 2020. Joe Biden var ofte stammende, ind i mellem direkte usammenhængende, han måtte flere gange rette sig selv i tal, han netop selv har anvendt, og selv i sine afsluttende bemærkninger – det som de amerikanske vælgere skal huske – var der tydelige usikkerheder.
Joe Bidens præstation var så dårlig, at diskussionen om hans fortsatte kandidatur straks blev intensiveret. De ca. 85 pct. af de amerikanske vælgerne, der mener, at Joe Biden er for gammel til at være præsident, blev bekræftet i deres opfattelse.”.