Næppe har støvet fra præsidentvalget og Demokraternes nederlag lagt sig, før de forskellige fraktioner i partiet er gået i gang med et blodigt opgør og “blame game” med henblik på at placere ansvaret for den kæmpe vælgerlussing, som Demokraterne har fået, og samtidig definere partiets kommende ideologiske kurs. ”I stedet for at sige: ‘Hvordan kan folk stemme på Donald Trump’, burde vi spørge: ‘Hvorfor stemmer folk på Donald Trump’ … hvad gjorde han rigtigt, og hvad gjorde vi forkert’, sagde det demokratiske kongresmedlem fra New York, Tom Suozzi, til mediet Axios.