Den anonyme kilde i Det Hvide Hus undergraver demokratiet i USA


I sektionen “24NYT Kommenterer” bringer vi kommentarer til nyheder og indlæg, som de etablerede medier har bragt, og som 24NYT har et politisk ukorrekt syn på. 
 

Flere danske medier har bragt nyheden om en anonym topkilde i Det Hvide Hus, der påstår, at der blandt stabens medarbejdere snakkes om at afsætte Trump. Børsen citerer en Anders Agner fra kongressen.com for at sige, at ”det tegner et billede af kaos i Det Hvide Hus, og det er helt klart ikke noget, Donald Trump bryder sig om.”

Anders Agners vurdering af situationen vidner om en påfaldende begrænset analytisk spændvidde. Hvilket må undre i betragtning af, at kongressen.com’s erklærede målsætning er at ”tilføre dækningen af USA substans og analyse” og ”dække amerikansk politik på en kvalificeret og nuanceret måde”.

Vi skal i den forbindelse minde om, at Trumps kernevælgere er trofaste og flintrende ligeglade med al den blæst, der er omkring præsidenten. Den seneste meningsmåling fra det anerkendte opinionsbureau Rasmussen, som blev offentliggjort den 23. aug., viser også, at Trump støttes af 46 pct. af vælgerne.

Vigtigst er imidlertid, at den anonyme topkilde i Det Hvide Hus, som i det skjulte angriber præsidenten, undergraver det demokrati, som kilden påstår at ville forsvare.

De etablerede mediers dækning af historien om den anonyme topkilde i Det Hvide Hus skal ikke forblive uimodsagt. Læs denne seriøse kommentar, som sætter tingene i rette perspektiv.

  .................

24NYT modtager IKKE mediestøtte. Klik her og støt med 1,- om dagen

Få avisen leveret gratis på mail

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb