I dagens Berlingske skriver Bent Blüdnikow, at stemningen på den ultraliberale og Trump-hadende New York Times er helt i bund. Forklaringen følger her:
”New York Times, der i gamle dage blev kaldt verdens bedste, har nu trykt negative artikler om Donald Trump i mere end to år, men det har åbenbart ikke hjulpet en snus. Seneste undersøgelse fra det amerikanske analyseinstitut Rasmussen giver Trump en positiv tilslutning på 52 pct. efter hans tale om USA’s tilstand i Senatet. Det er bemærkelsesværdigt højt og det er på trods af, at analyser viser, at de etablerede mediers nyhedsartikler for 90 pct. vedkommende er negative over for Trump”.
New York Times, der gør alt for at skildre Trump som ”kvindehader, racist, antisemit og facist”, får en hjælpende hånd fra de danske USA-korrespondenter som f. eks. TV2’s Jesper Steinmetz og Berlingskes Poul Høi og Michael Bjerre. Men lige meget hjælper det. The Donald sidder sikkert i sadlen.
”Det kunne måske hænge sammen med, at det går forrygende med den amerikanske økonomi og at arbejdsløsheden for alle grupper er helt i bund”, konkluderer Blüdnikow.