Mange danskere er fanget i en gældsfælde hos Skat, skriver Christian Bjørnskov på punditokraterne.dk.
”Myndigheden siger basalt set til borgerne: Du må ikke betale din gæld, og vi lader renterne stige måned for måned. Og vi fortæller dig ikke, hvor lang tid det kommer til at stå på. Skatteminister Jeppe Bruus har gentagne gange forsvaret ordningen ved at henvise til, at den jo giver staten et provenu.
Skåret ind til benet: Staten har en indtægt fra adfærd, som man ellers kun ser hos mafiaen. Kun mafiaen ville forsøge at binde dig i en gældsfælde ved at gøre det umuligt at betale din gæld. At Christiansborg tjener penge på at bedrage borgerne gennem Skat kan aldrig undskyldes”.