Debatindlæg af Jens Kristian Bech Pedersen
Hvad vi ved
Vi ved alt om, at Danmark er medlem af Den Europæiske Union, EU.
Vi ved også, at EU gennem dette danske medlemskab konstant gennem årene har gjort unionens juridiske netværk strammere og strammere og mere og mere fintmasket, så råderummet for selvstændig dansk lovgivning er blevet stadig mindre. Man kan som én af de mest omtalte områder nævne EUs magt over dansk indvandringslovgivning, hvor dansk lovgivning mangfoldige gange er stødt på EU-muren.
Vi ved også, at danskerne gennem de fire EU-forbehold har sagt ’nej’ til deltagelse i EUs Monetære og Økonomiske Union (euro’en), til EUs Retsunion, EUs Militære Forsvarsunion og EUs Statsborgerskabsunion.
Vi ved også, at alle disse forhold har været en plage for vor danske politikere, hvorfor de konstant prøver at ophæve dem gennem nye folkeafstemninger.
Men vi ved også, at danskerne konstant er gået imod vore egne politikere, og har fastholdt deres ’nej’ til flere juridiske unionsbindinger. Og altså har fastholdt, at vore politikere bare skal passe deres danske lovgivningsarbejde, hvor vanskeligt det end er, og ikke bare gøre det nemt for sig selv ved at kaste det hele over til EUs beslutningsorganer og ophæve Danmark som et selvstændigt nationalt jurisdiktionsområde.
Vi ved også, at der gennem de senere år har været tale om en europæisk socialunion og en europæisk skatteunion. Altsammen med det formål gennem en ”stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk” (EU-traktatens præambel) at forstærke Danmarks juridiske binding til, og altså underkastelse under, en centraliseret europæisk magt.
Vi ved også, og har kunnet se, at hele denne årtier lange bestræbelse har været båret frem af en underlæggende harmoniseringsideologi, der er stærkt præget af ønsker om politisk sindelagskontrol, og som viser tydelige totalitære tendenser.
Hvad vi ikke vidste
Hvad vi derimod ikke vidste, var, at Danmark nu har meldt sig ind i EUs Censur-union, der har magt til med juridisk virkning at afgøre, hvad der skal høres som sandhed, og hvad der skal høres som løgn.
EU-rådet vedtog 2. marts 2022 at suspendere den russiske tv-station Russia Today og den russiske radiokanal Sputnik, indtil disse medier ”ophører med at gennemføre desinformations- og informationsmanipulationsaktioner mod EU og dets medlemsstater” (note). Det pågældende EU-råd må have haft deltagelse af Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofoed.
Grundloven: Borgeren afgør selv, hvad der er information og desinformation
I den danske Grundlovs § 77 om trykke- og ytringsfrihed står der, at ”censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”
Denne paragraf om ytringsfrihed betyder, at det ikke er et offentligt statsligt eller retligt/retsligt anliggende at afgøre, hvad der er sandhed, og hvad der er løgn; hvad der er information, og hvad der er desinformation, medmindre der er tale om personrelaterede injuriesager. Ingen statslige myndigheder kan med juridisk lovgivning eller andre foranstaltninger monopolisere spørgsmålet om sandhed og løgn; heller ikke selvom formålet med en sådan monopolisering skulle være at forhindre opløsning af den etablerede magtstruktur.
Demokrati betyder, at al politisk magt er lagt i hænderne på den enkelte borgers afgørelse af, hvad der skal gælde som sandhed, og hvad som løgn. Demokratisk frihed betyder, at det er op til den enkelte borger selv at finde den sandhed, der for ham skal være afgørende for, hvad han vælger at advokere for, hvad han offentliggør af holdninger, hvad han stemmer på, hvilke magtstrukturer han med sine sandhedsundersøgelser ønsker at styrke eller nedbryde – uanset om alle andre mener, at han taler løgn. I et demokrati er der intet politisk sandhedsmonopol. Tværtimod er det for et demokrati sådan, at et sådant politisk sandhedsmonopol i sig selv altid fører til løgn og til løgnagtig magt.
Men med EU-rådets forbud mod russiske medier er enevældens magtopretholdende mantra ”Vi alene vide” nu genindført. Enevældig sandhed. Den frie borger er afskaffet. EU viser sit sande ansigt, og hvad hele EUs integrerede magtopbygning går ud: At skabe den ene harmoniserede stat, den ene monopoliserede sandhed, den ene harmoniserede, ensrettede og konforme borger i den centraliserede magts egen interesse.
EU er ikke blot et diktatur; EU er et totalitært projekt. At det danske Folketing, det frie danske folk og Danmarks frie medier dog vil finde sig i dette! Dette stadfæster blot, hvad der i Danmarks offentlige debat allerede er sagt: EU er farligere end Rusland!
Spørgsmål til Danmarks justitsminister
I anledning af ovenstående må Folketinget, den danske befolkning og den danske medieverden stille følgende spørgsmål til justitsministeren:
1) Vil justitsministeren bekræfte, at når Danmarks statslige myndigheder ikke selv kan tilsidesætte Grundlovens § 77 om trykke- og talefrihed, så er det dermed også umuligt for et overnationalt organ, som f.eks. EU, med juridisk virkning at pålægge Danmark en sådan tilsidesættelse!
2) Vil justitsministeren bekræfte, at der hverken i EU-lovgivningen eller dansk lovgivning findes nogen som helst juridisk adgang til at tilsidesætte den danske Grundlovs § 77, og at det derfor står enhver dansk borger frit for at skaffe sig adgang til alle russiske medier, og ethvert medie frit for offentligt at udbrede disse medier og de synspunkter, der leveres af de russiske medier RT og Sputnik!
3) Vil justitsministeren bekræfte, at der i medfør af Grundlovens § 77 ikke kan pålægges nogen dansk borger, noget dansk medie eller nogen dansk medieformidler nogen form for straf for at offentliggøre, sprede eller advokere for de synspunkter, der fremføres i udenlandske medier, herunder de russiske RT og Sputnik!
4) Vil justitsministeren snarest offentliggøre en erklæring om, at EU-rådets beslutning om suspension af de russiske medier er ugyldig i Danmark, og derfor ikke har nogen retsvirkning i dette land!