En netop overstået “Konference til genopbygning af Ukraine” i London fortæller os, at vi europæere går ind i en ny fase i krigen mod Rusland. Jamen hvordan det? Her gik mange af os og troede, at vi nærmest så til fra sidelinjen på krigen, der raser mellem Ukraine og Rusland, og nu må vi erkende, at vi hele tiden har været en slags reserve, der nu bliver trukket på banen som “frontlinje”! Det lyder ubehageligt. Som myrer, der kryber op ad benene. Og hvordan skal det helt konkret forstås, at “Europa skal transformeres” til at være “første linje ved en konfrontation”? Spækket med våben, for eksempel?
Debatindlæg af Bitten-Kirsti Nielsen
Jovist er vi medlemmer af Nato, varerne er blevet dyrere, og vi har også hørt om sprængningen af gasrørledningerne tæt på dansk farvand! Men de fleste har haft varme i rørene i vinter, og desuden har det jo mest generet tyskerne, forstår vi. Nu skal vi så til at indse, at Europa er i krig med Rusland som frontlinje. Der tales her om en koreansk løsning, som betyder en opdeling af Ukraine. Men hvordan det skulle være “en løsning for Europa, at blive en frontlinje? Vidste europæerne, at de havde et problem her? Hvis ja, hvad bestod det problem så i??
Med andre ord fortsætter USA, Nato og EU ikke blot med at levere våben til Ukraine, de er som nævnt også i gang med at gøre Europa til “frontlinjen i en langvarig konfrontation med Rusland”, som der står. Og så er det meningen, at Ukraine formelt stadigvæk står uden for Nato, men nu “under værgemål at Polen,” som på officiel anmodning fra Kiev vil udstationere sine egne militærstyrker permanent sammen med styrker fra de tre baltiske republikker og muligvis andre NATO-lande. (jf. første link). Jamen var det ikke netop stridspunktet, hvor det hele startede?
Denne konflikt har været skruen uden ende, og tiden er formodentlig inde, hvor det officielle Vesten (USA) forsøger at finde en vej ud. Men da hverken en sejr eller fred synes at ligge lige for, skal talen om “den koreanske løsning” formodentlig betyde en opdeling af Ukraine. Frem og tilbage er lige langt, og bliver et delt Ukraine slutresultatet, har vejen været drøj og ond uden at have ført til glæde for nogen. At den har kostet tusindevis af unge helt uskyldige menneskers liv er en katastrofe og en skamplet for tiden. Mit skøn er, at det bliver Europas lavere middelklasser, der vågner op som de første og forstår, at dette ikke er eller har været europæernes frie valg, men at andre bestemmer for os. Frankrig har vist tegn i den retning i de seneste par år. De intellektuelle derimod tramper rundt på stedet og kværner om dyder, som for længst er forsvundet.