DEN FJERDE AFMAGT

Af Asger Aamund. Udgivet på aamund.dk

QUIS CUSTODIET IPSOS CUSTODES?, skrev den romerske forfatter Juvenal for 2000 år siden. HVEM VOGTER VOGTERNE? ”Det gør vi!”, råber de danske medier i kor. ” Vi er den fjerde statsmagt!” En velfungerende retsstat hviler som bekendt på tre søjler: Den lovgivende magt (parlamentet), den dømmende magt (domstolene) og den udøvende magt (politi og militær). Nu har pressen allerede for længe siden udnævnt sig til den fjerde statsmagt, som udøver kontrol med magthaverne og afslører deres dumheder, fejl og mangler. Det er en noget luftig påstand, da stort set alle danske dagblade er på støtten og holdes helt eller delvis oppe af kontanthjælp fra statskassen. Al nyhedsformidling og samfundsdebat kontrolleres af de statsejede medier DR og TV2, der ligesom dagbladene ikke bider den hånd, der fodrer dem. Det kunne have været anderledes, hvis den politiske vilje havde været til stede. Syndefaldet indtraf i 1962, da et enigt folketing besluttede sig for at lukke den succesrige pirat-radio, Radio Mercur, der sendte fra en coaster fra internationalt farvand midt i Øresund. Også de borgerlige partier mente dengang, at radio og tv havde det bedst i statens lommer. I Holland besluttede regeringen derimod at give den ligeledes succesrige Radio Veronica en sendetilladelse, så radioen kunne gå i land og blive en lovlig del af det hollandske medieunivers.

Den endelige forstening af den frie meningsdannelse triumferede i 1988 med lanceringen af TV2. ”Nu kommer monopolbruddet”, jublede dagbladene i kor. Der var ikke noget monopolbrud, men derimod en cementering af statsradiofonien, da staten nu var ejer af både DR og TV2 og stadig er det. Slutspillet blev politikkernes brutale likvidering af Radio24/7, der nægtede at rette ind til venstre ligesom DR og TV2 og derfor måtte fjernes fra mediebilledet. Både de trykte og de elektroniske medier er i dag flydt sammen med en international medie-konsensus, der bestemmer, hvad der må vises for borgerne og specielt, hvad der ikke må. Det har vi en række gode eksempler på. Da Covid-pandemien ramte Danmark, dannede Mette Frederiksen lynhurtigt et junta-styre med sig selv for bordenden flankeret af Statens Seruminstitut og Sundhedsstyrelsen. Folketinget lagde sig fladt ned, og det samme gjorde medierne, der ikke vovede hverken at debattere eller kritisere topledelsen af den nyetablerede formynderstat. I stedet hånede medierne de ansvarsløse og sundhedskriminelle svenskere, der havde valgt lempeligere løsninger end den totale nedlukning som i Danmark. Medierne nægtede at skrive om mundbinds manglende effekt på smittespredningen, hvad der ellers er solidt dokumenteret. Heller ikke et ord om andre løsninger end den totalitære danske. I Florida holdt man under hele pandemien skoler og erhvervslivet i gang uden påbud om mundbind. Hvem vogtede vogterne i Danmark?

Klimadebatten er udelukket i danske medier. Hverken DR eller TV2 lægger skjul på, at selv videnskabeligt godt funderede katastrofeskeptikere ikke har adgang til mikrofon eller kamera. Ordførerne i Folketinget ønsker ikke at drøfte synspunkter, der afviger fra Klimascenarierne fra FN’s klimapanel (IPCC). Også den trykte presse har tilsluttet sig den betonstøbte konsensus om CO2-opvarmningen. Siden Muhammed-tegningerne blev vist i Jyllands-Posten har samtlige danske medier pålagt sig selv en omfattende censur, der omhyggeligt tabuiserer publicering af tegningerne og som ligeledes undgår at forbinde den omfattende islamiske terror med netop islam. Internationalt er danske medier reduceret til et ekkokammer af de amerikanske venstresnoede hovedmedier, først og fremmest CNN, NBC, New York Times og Washington Post. Danske medier rider kritikløst med på den evindelige had-fortælling om Donald Trump. Ingen danske dagblade eller tv-stationer har oplyst borgerne om, at Trump genrejste den amerikanske økonomi og skabte den højeste beskæftigelse i USA siden 1945. Han forhandlede med succes en fredsaftale mellem Israel og de sunnimuslimske stater og gennemførte en lynudvikling af en covid-vaccine, der var klar til brug i efteråret 2020. Trump fik bremset den illegale indvandring fra Mexico og satte en stopper for Irans udbygning af anti-israelske terrorbrigader. Ikke et ord om det hos de danske vogtere.

Danske medier har tabuiseret enhver omtale af præsident Bidens hastigt svindende kognitive evner eller af hans korrupte søn Hunter, der i årevis har tjent styrtende summer på at sælge mødetid med den daværende vicepræsident Joe Biden. Danske borgere befinder sig derfor i et nyhedstomrum, hvor sandhed og kritisk debat redigeres om til en lind konsensus-grød, der flugter perfekt med holdningerne hos Black Lives Matter, Me Too, Regnbuebevægelsen og CNN. Der anes ingen vej ud af dette censurens og uvidenhedens fængsel, hvor alt for mange befinder sig alt for trygt og godt. Den frie meningsdannelse bevogtes således af vogternes vogtere. Vi fik de vogtere, vi har fortjent.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)