Den historisk høje EU-opbakning er fake news

Den trykte udgave af Berlingske bringer den 21. juni en helsidesannonce med et billede af chefredaktør Tom Jensen og følgende budskab: ”Kritisk viden har aldrig været mere kritisk. Kvalitetsjournalistik til enhver tid – også denne”. Hertil kan man sige: Når noget lyder for godt til at være sandt, er det typisk også tilfældet.

Som et led i sin kvalitetsjournalistik bringer Berlingske rutinemæssigt nyheder fra Ritzaus Bureau A/S, kendt som Ritzau. For de uindviede kan vi oplyse, at nyheder fra Ritzau er journalistisk junkfood målrettet hr. og fru Hakkebøf, der lever lykkeligt uvidende om helt basale faktuelle samfundsforhold, både i og udenfor Danmark. Nyheder fra Ritzau er også fake news i den forstand, at de ikke nødvendigvis er 100 pct. falske, men ofte er overdrevne, manipulerede eller på anden vis i strid med almen journalistisk etik om fairness og kildekritik.

Lad os se på det seneste eksempel på junkfood-nyheder fra Ritzau, som Berlingske ukritisk videreformidler som kvalitetsjournalistik, nemlig nyheden om, at opbakningen til EU er vokset.

Ifølge Ritzaus-journalisten Anders Aarkrog Jepsen viser den seneste undersøgelse fra Eurobarometer, at 48 pct. af EU-borgerne har et positivt syn på EU, mens 35 pct. er neutrale. På de statsstøttede medier som Berlingske mener man, at det er i orden at bringe modstridende nyheder, fordi læserne alligevel ikke kan huske, hvad de tidligere har læst. Den 3. dec. 2019 kunne man således i Berlingske læse, at Eurobarometers tal er fake. I en række EU-lande er svarprocenterne nemlig så lave, at de er stærkt problematiske at bruge. Det vurderer førende valgforskere, som peger på, at borgernes opbakning til unionen efter alt at dømme bliver systematisk overvurderet.

EU tegner altså rutinemæssigt et alt for rosenrødt billede af sig selv.  ”Eurobarometers svarprocenter er så lave, at man i videnskabelige sammenhænge ville studse meget kraftigt over det”, siger Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet. Han kalder svarprocenterne for “grufulde” og siger: ”Ultimativt er faren, at politikere ser på Eurobarometers tal og drager nogle forkerte konklusioner: At borgerne vil have mere EU, end tilfældet faktisk er. Eller at man sagtens kan vinde en folkeafstemning”.

Valgforskerne vurderer, at svarprocenten bør ligge på 45- 50, før undersøgelsen er repræsentativ. I en Eurobarometer-undersøgelse fra 2018 var svarprocenterne lave i en række lande: I Finland 14, Tyskland 15, Luxembourg 20, Italien 22, Storbritannien 27, Danmark 28, Grækenland og Frankrig 31, Irland 33, Spanien 34, Letland 38 og i Portugal 40 pct. I samtlige de Eurobarometer-undersøgelser, der blev foretaget i perioden 2016-2018, er der problemer med svarprocenterne. ”Hvis min hypotese er korrekt, så underestimerer Eurobarometer systematisk graden af euroskepsis”, siger Paolo Segatti, der er professor på universitetet i Milano.

Samtidig med, at Berlingske ukritisk viderebringer fordummende fake news fra Ritzau, turnerer den ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen med en fortælling om, at hans avis leverer væsentlig journalistik. Mange af Berlingskes artikler i avisens online udgave afsluttes nemlig med følgende budskab fra chefredaktøren: ”Mens du læser Berlingske, så brug et halvt minut på, hvorfor det er vigtigt at betale for Berlingske. Vi skal være kritiske og oplyste borgere og det kræver et borgerligt medie, der giver dig journalistik om det, der er væsentligst for dig. Også når sandheden er ubekvem. Tom Jensen”.

Den ubekvemme sandhed er, at ved at servere fordummende fake news fra Ritzau som ”væsentlig kvalitetsjournalistik” viser Berlingske en dyb despekt for sine læseres intelligens og dømmekraft og er med til at øge den dybe mistillid, danskerne nærer til de statsstøttede medier.

André Rossmann