Den joviale danske model har ikke gang på fremmed jord

Det, der adskiller den danske politiske praksis fra mange andre demokratier, er, at partierne, politikerne og arbejdsmarkedets parter trods politiske uoverensstemmelser formår at samarbejde. Det skyldes imidlertid ikke en dyd, men nødvendighed.

Dels indeholder den politiske kultur i Danmark stærke elementer af en samarbejdstradition, og dels forudsætter det danske valgsystem samarbejde mellem politikere og partier.

Valgsystemet betyder, at det er umuligt for et enkelt parti at danne flertal og regering uden at basere sig på en koalition af partier eller på støtte fra partier uden for regeringen.

For alle partier gælder det derfor, at ønsker de at få deres politik gennemført, skal de gå på kompromis og indgå ubehagelige forlig.

Evnen til at samarbejde samt indgå og overholde politiske aftaler på basis af varierende flertalskombinationer er derfor et helt afgørende element i den såkaldte danske model.

Nødvendigheden af samarbejde og ordholdenhed betyder, at de fjendtligheder, som man oplever i andre lande, er temmelig begrænsede, både i Folketinget og mellem arbejdsmarkedets parter.

I mange andre lande gælder der spilleregler, som fremmer modsætningsforhold, og som svækker behovet for samarbejde og tillid mellem partierne. F.eks. i Storbritannien skaber valgsystemet et stærkt parlamentarisk flertal bestående af blot et parti, som kan gennemføre sin egen politik uden hensyn til andre partier.

Børsen glæder sig over, at danske topchefer er til stede i Davos, da de her har mulighed for at markedsføre den danske model over for et internationalt samfund, som er ”lydhør over for, hvordan det er lykkedes for en lille nation at skabe et af verdens mest harmoniske, oplyste og rigeste samfund”.

Børsen overser imidlertid, at den joviale danske samtalemodel bygger på en unik kombination af et grundtvigsk fællesskab, en andelsselskabstradition, et valgsystem der kræver politiske kompromisser og en feminin kultur med bløde værdier, som er fraværende i andre lande.

En konsensus- og kompromissøgende model som den danske kan ikke fungere i lande med maskulin politisk kultur. Derfor er det ønsketænkning at tro, at den kan gøres til en eksportvare i Davos.

André Rossmann

 

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN OG BLIV ABONNENT

Vælg beløb