Den lille flytteguide

Hvis du står og skal flytte, er det anbefalelsesværdigt, at du starter med at få et overblik over alle de praktiske ting, der skal gøres i forbindelse med flytningen. Gør du ikke det, kan det blive en kaotisk oplevelse, som tæger på glæden over at skulle flytte ind i noget nyt. For at hjælpe dig med at danne overblikket, har vi skrevet en liste over, hvilke instanser du skal sikre dig ved besked om den forestående flytning.

Folkeregisteret skal have besked

En af de vigtige instanser, som du skal meddele flytningen er folkeregisteret. Du skal huske at give dem besked før, der er er gået fem dage, fra du er flyttet ind i dit nye hjem. Ellers vanker der en bøde. Det er let at melde flytning på nettet. Du skal gøre det på Borger.dk. Du kan også vælge at melde flytningen før du flytter, så er du sikker på ikke at glemme det. Du kan dog tidligst gøre det fire uger før flytningen.

Andre aktører

Når du har meldt flytning til folkeregisteret, får andre offentlige instanser automatisk besked. Andre aktører så som varmeværk, vandforsyning, elforsyning, internetleverandør, læge, tandlæge, arbejdsgiver, foreninger mm. skal du selv huske at give besked. Så der er ikke andet at gøre end at skrive en liste over disse og sørge for, at de får besked om din adresseændring.
Husk at find billige flyttekasser, benytter du et flyttefirma, er det ofte gratis.

Postvæsenet skal også have besked

Det er naturligvis også vigtigt at give postvæsenet besked. Hvis du vil have din post fra dag et, skal du give postvæsenet besked fem hverdage, inden du flytter. Ellers kan du risikere at posten er forsinket med irritation til følge. Så meld adresseændring i god tid, så postvæsenet kan nå at få din post omadresseret. Adresseændringen kan du meddele postvæsenet på det, der hedder e-posthuset. I tillæg skal du huske at placere dit navn og de eventuelt andre beboeres navne tydeligt på postkassen efter indflytning.

Er det nødvendigt at skifte læge?

Om du er nødt til at skifte læge kommer helt an på, hvor langt du flytter. Der er regler for hvor lang afstanden til ens læge må være. Reglerne siger 15 km. Så hvis du flytter mere end 15 km væk fra din nuværende læge, skal du vælge en anden. Flytter du kun til et andet kvarter i byen, kan du derimod sagtens beholde din læge.

Aflæsning af dit forbrug

Endnu en vigtig ting du skal huske, når du flytter er at aflæse varme-, vand- og el- eller gasmålerne. Det er din sikring imod, at den nye ejer indgiver fejlagtige oplysninger om dit forbrug. I tilfælde af, at lejligheden eller huset skal stå tomt en periode efter, at du er flyttet ud, så overvej om der skal slukkes for målerne indtil den nye beboer flytter ind. Er det et gammelt hus, kan det måske være en fordel at slukke for vandet, så vandrørene ikke fryser til.

Er det muligt at få boligstøtte?

Hvis det er en lejebolig du skal flytte ind i, så kan du undersøge, om du har mulighed for at modtage boligstøtte. Det er afhængig af den indtægt, som husstanden samlet har, om du kan få boligstøtte og hvor stort beløb, du er berettiget til. På Udbetaling Danmarks hjemmeside kan du få mere at vide om reglerne for boligstøtte.

Sørg for at få gjort rent

Det kan være svært at overskue at gøre hele boligen ren oven i, at man skal stå for selve flytningen. Men er det en lejebolig du forlader, er du forpligtet til at efterlade huset eller lejligheden rengjort. Hvis du ikke gør det, bliver du trukket i dit depositum. Er det helt uoverskueligt kan du hyre et rengøringsfirma til at komme og gå over lejligheden. Så er du sikker på at det er gjort ordentligt og professionelt.
Husk også at gulvene skal være uden ridser, her vil det oftest være nødvendigt med en lettere slibning, før gulvene er flotte nok til syn.
Den slags må du ikke gøre selv og du skal kontakte et gulvfirma på boligforeningens liste.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)