Den nye ghettopakke er et symbolpolitisk blålys

Ingen boligområder i Danmark må huse mere end 30 pct. beboere med ikke-vestlig baggrund om ti år. Sådan lyder et nyt socialdemokratisk udspil, der vil afmontere de muslimske parallelsamfund ved at underlægge 58 almene boligområder og 100.000 muslimske borgere i Danmark for skærpede krav.

Både Danmarks Almene Boliger, der er interesseorganisation for de almene boligorganisationer med næsten en million beboere, og Boligøkonomisk Videncenter, der blev etableret af Realdania i 2009, mener, at den nye ghettopakke, som indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) foreslår, ikke er tilstrækkelig i forhold til at nå målet.

De erfaringer, man har med de tidligere ghettopakker, der skulle demontere de muslimske parallelsamfund, er ikke de bedste. Ghettoer er nemlig svære at udrydde, fordi de bygger på frivillige kulturfællesskaber. Myndighederne kan true med straf, nedrivning og tvangsforflytning, men trangen til at bo og leve med sine kulturfæller besejrer alt.

I 2018 vedtog den borgerlige VLAK-regering en ghettopakke, der skulle sprede muslimske indvandrere mellem boligafdelinger i den almene sektor.

VLAK ønskede, at der senest i 2030 højst skulle være 40 pct. almenyttige familieboliger i de mest udsatte boligområder. VLAK havde også planer om at opføre 1.000 ejerboliger i det muslimtunge Tingbjerg i København.

VLAK’s plan blev ikke realiseret, fordi kommunerne ikke havde de fornødne almennyttige boliger.

Ghettopakken skulle bl.a. gøre det lettere at smide kriminelle ud af deres bolig. Det blev heller ikke til noget, for én ting er signalet fra politikerne, og noget andet er virkeligheden.

Boligselskaberne blev ved med at opleve problemer, fordi politiet og retsvæsenet nægtede at udlevere oplysninger om de kriminelles domme.

Boligselskaberne oplevede at få medhold i byretten, men ikke i landsretten. Den indvandrervenlige dommerstand bruger nemlig sjældent muligheden for at sætte folk ud, og dommernes misforståede hensyn til den, der har begået forbrydelsen, ender med at gå ud over resten af beboerne.

Facit er, at boligselskaberne taber de sager, de rejser, så kriminelle beboere alligevel ikke bliver sat ud af deres lejlighed.

VLAK’s ghettopakke blev ikke overraskende et dyrt og mislykket integrationsprojekt, som har kostet skatteyderne ca. 12 mia. kr. – ud over de 80-90 mia. kr. brutto, som den muslimske indvandring koster på årsbasis. Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Beks ghettopakke vil uden tvivl lide samme skæbne.

Ministerens ghettoudspil kan ikke opfattes som andet end et symbolpolitisk blålys, der skal maksimere stemmer ved at vise, at S-regeringen fører en benhård udlændingepolitik. Man skal ikke forvente, at udspillet vil rette op på den fejlslagne integration.

André Rossmann