Den nye, unge popartist Emely giver sin allerførste headliner koncert

Foto credit: Jasko Bobar

Emely på Ideal Bar (VEGA) Torsdag 8. september 2022

Den nye, unge popartist Emely giver sin allerførste headliner koncert d. 8. september på Ideal Bar i København.

Emely kommer fra en musikerfamilie, og derfor har hun været involveret i sang- og tekstskrivning, siden hun var et barn.

Hendes tekster handler primært om håbløs forelskelse og hendes musik bevæger lytteren til fantasi popunivers med elektroniske elementer.

I efteråret 2021 spillede hun support for Phlake, og hun er blevet taget rigtig godt imod, af både publikum såvel som anmeldere:

’’Det er pop af den polerede slags med internationalt vingefang i sådan en grad, at det er svært ved at begribe, at artisten har kunne gå under radaren indtil nu. Seks numre leveres med stor selvsikkerhed og endnu større talent. Det er dog absolut afsluttende track “Precious Time”, der i særdeleshed får mig til at spidse ører og spå straks-succes. Koncerten kan klinge ud efter 22 minutter. Jeg hader at slutte på en kliché, men det er vel på sin plads, når a star is born.’’ – fortæller Gaffa.

Den 22. april 2022 udkom hendes første single ’Running’, som i et uforudsigeligt popunivers skaber hjertesorger på dansegulvet. ’Running’ er valget man tager, om at “kæmpe” videre og blive ved med at løbe, fordi man ikke er klar til at give op” – fortæller Emely. Nummeret er bl.a. i rotation på DR P3, og kan høres på diverse streamingtjenester.

LÆS OGSÅ:  Koncert med Filuka

Sidste weekend kunne man opleve Emely på SPOT-festival, hvor hun gav en mindeværdig koncert, med et publikum, som var helt betaget af det drømmeunivers, hun havde skabt.

Billetpris: 125 kr. + gebyr

Billetsalget starter: onsdag 11. maj 2022 kl. 10.00 via luger.dk og ticketmaster.dk