“I modsætning til Dem, herr oberst, og så mange andre, så giver Mila aldrig op”, skrev den franske teenagers far til hendes skoleinspektør i et åbent brev i Le Point. Den 18. januar 2020 kom den dengang 16-årige Mila O. med krænkende kommentarer om islam i en livesending på sin instagramprofil.
“Under hendes livesending lagde en muslimsk dreng op til hende, men hun afviste ham, fordi hun er lesbisk. Han reagerede ved at beskylde hende for racisme og kalde hende en ‘beskidt lebbe’. Straks efter denne fornærmelse lagde Mila vredt en opfølgende video ud, hvor hun sagde, at hun ‘hader religion’.”
Mila fortsatte: “Koranen er en hadets religion; der er kun had i den… Islam er lort…” Hun har siden da fået omkring 50.000 beskeder og breve, der indeholder trusler om at voldtage hende, skære halsen over på hende og torturere hende. Hun har været nødt til fortsat at skifte fra gymnasium til gymnasium.
Mila står endnu en gang uden et gymnasium. Hun kom til at nævne navnet på hendes nye militærskole på et socialt medie. Gymnasiets bestyrelse smed hende straks ud med den begrundelse, at hun var en potentiel trussel mod elevernes sikkerhed. Milas far skrev, at han var “bestyrtet over den udbredte fejhed”. “Når selv hæren ikke kan beskytte hende og gøre det muligt for hende at fortsætte sin uddannelse; hvad kan vi så gøre, os, hendes forældre? Denne konstatering er for os en gyserfilm”.
Kan selv den franske hær ikke beskytte hende? “Hun er 17 år gammel og lever nu som medarbejderne på Charlie Hebdo: under jorden; det er ubærligt!”, siger Milas advokat Richard Malka.
Få dage senere modtog “Caroline L.”, der er professor ved det juridiske fakultet på Aix-Marseille Universitetet, utallige dødstrusler og blev beskyldt for at være “islamofob”. Aix-en-Provences anklager iværksatte en undersøgelse for “offentlige krænkelser grundet religiøst tilhørsforhold”. Professorens forbrydelse? Hun havde forklaret sin elever at:
“Der er ingen trosfrihed i islam. Hvis du ved fødslen havde en muslimsk far, så er du muslim for livstid. En slags seksuelt overført religion. Et af de største problemer, som vi har med islam, og det er desværre ikke det eneste, er, at islam ikke anerkender trosfrihed. Det er ret skræmmende”.
Gymnasiet Pierre Joël Bonté i Riom (Puy-de-Dôme) lukkede den 11. januar på grund af “krænkelser og dødstrusler” mod flere lærere. “Vi har besluttet at lukke gymnasiet som følge af krænkelser og dødstrusler for at beskytte elever og personale”, forklarede en talsmand for gymnasiet. Få timer senere bad en lærer i Toulouse, Fatiha Boudjahlat, om politibeskyttelse efter at have modtaget konkrete trusler.
Islamisk Stat proklamerede i 2015, at franske skoler skulle angribes, og de opfordrede deres følgere til at “dræbe lærerne“. “For tilhængerne af politisk islam er skolen blevet en fæstning, der skal rives ned”, siger islamismeekspert Gilles Kepel.
En artikel i L’Express påpeger på tragisk vis, at skoler er mål for islamisters voldelige kampagner i hele verden. I 2014 var en militærskole i Peshawar mål for et islamistisk angreb, hvor 132 elever døde. Den pakistanske talibanbevægelse angreb 900 skoler i årene 2009-2012 ifølge en rapport fra NGO’en International Crisis Group. Modtager af Nobels Fredspris Malala Yousafzai, der er kendt for hendes kamp for pigers uddannelse, blev skudt i hovedet af Taliban i Swat. Boko Haram, der er ansvarlige for adskillige angreb i Nigeria, hævdede at have bortført 276 skolepiger i Chibok. Islamister tilknyttet al-Qaeda dræbte under et angreb på Garissa Universitet i Kenya 142 studerende. I Burkina Faso er mere end 2.000 skoler lukket.
Der ulmer en lavintensiv krig i Frankrig, hvor undervisningen radikaliseres. Mange muslimer støtter måske ikke denne udvikling, men de nuværende bestræbelser ser ud til at have taget deres begyndelse i år 1989, der var 200-året for Den Franske Revolution og året for den franske udgivelse af Salman Rushdies fiktive roman De Sataniske Vers. En skole i Creil nægtede adgang for tre tørklædeklædte elever. Franske myndigheder forsøgte med dialog og eftergivenhed at dæmpe gemytterne. Flere intellektuelle tog imidlertid i en appel, bragt i Le Nouvel Observateur og underskrevet af forfatterne Alain Finkielkraut and Elisabeth Badinter, afstand fra “den republikanske skoles München”.
Islamiseringen af det franske uddannelsessystem skrider nu frem med stor hast. I 1989 lød slagordet: “Lærere, lad os ikke give op!”. Siden da har nogle lærere, der nægtede at give op, betalt med deres liv.
I oktober 2020 fik den franske historielærer Samuel Paty halsen skåret over af en tjetjensk terrorist for at have passet sit arbejde: at lære sine elever at respektere de vestlige samfunds grundlæggende værdier og de ord, der stod skrevet over indgangspartiet til deres skole (Liberté, égalité, fraternité), at diskutere ytringsfrihed med dem og vise dem Charlie Hebdos muhammedtegninger.
“Den harmoniske sameksistens er en illusion”, skrev Alain Finkielkraut efter Patys halsoverskæring; “republikkens tabte territorier er de territorier, som hadet til Frankrig har erobret. Øjne har åbnet sig, kendsgerningen kan ikke længere skjules”.
Undervisningsminister Jean Michel Blanquer har afsløret, at der siden skolelæreren Samuel Patys halsoverskæring i oktober måned har været 800 islamistiske “hændelser” på franske skoler.
Endnu en lærer er blevet fysisk truet ved skolen Battières i Lyon, hvor Samuel Patys karriere begyndte. Denne historie- og geografilærer havde i henhold til undervisningsplanen undervist en femteklasse i ytringsfrihed. Han fastslog blandt andet, at Emmanuel Macron ikke er “islamofob”. En elevs far kom og provokerede læreren foran vidner. “Han var højrystet og meget pågående med, hvad læreren ifølge ham måtte og ikke måtte sige i sine timer”, sagde et vidne. Den chokerede lærer blev sendt hjem på sygeorlov og opfordret til at skifte skole.
På et gymnasium i Caluire-et-Cuire nær Lyon truede en elev en lærer med at “skære hans hoved af”. I Gisors delte en pige et billede af den halsoverskårne Paty til sine venner. I Albertville, Savoy, måtte politiet indkalde fire tiårige børn og deres forældre til en samtale, fordi de havde sagt i klassen, at “læreren fortjente at dø”. I Grenoble blev en ekstremistisk muslim anholdt for at have truet med at halshugge en historie- og geografilærer ved navn Laurent, der medvirker i et realityprogram. “Jeg halshugger dig”, sagde han. Laurent var ved at lave en video, der hylder Paty. På skolen Pierre Mendès France i Saumur sagde en elev til sin lærer: “Min far skærer halsen over på dig”.
Alene det, at udarbejde en nøjagtig liste over disse hændelser, er blevet umuligt. Det foregår hver eneste dag i Frankrig.
En ny undersøgelse afdækker omfanget af selvcensur blandt franske lærere. Hver anden lærer indrømmer, at de for at undgå episoder udøver selvcensur i klasselokalet. Ved hjælp af frygt, terror og intimidering høster islamismen, som den har sået.
Hvordan vi har ladet islamismen trænge ind i skolen (Comment on a laissé l’islamisme pénétrer l’école) er titlen på Jean-Pierre Obins nye bog om islamismens fremvækst i de franske skoler. Obin er tidligere kommissær for det nationale uddannelsessystem, og han koordinerede i 2004 en rapport om synlige tilkendegivelser af religiøse tilhørsforhold på skolerne. Det var ikke den første rapport fra én inden for det franske uddannelsessystem. Bernard Ravet var i 15 år den vigtigste af tre af de mest problematiske skoler i Marseille. Ravet skriver i sin bog Gymnasierektor eller Republikkens imam? (Principal de collège ou imam de la République ?):
“Fanatismen har i mere end ti år banket på døren til adskillige etablissementer…. Den har forsøgt at invadere Republikkens fysiske territorium, centimeter for centimeter, ved at indføre sine symboler og standarder”.
Den franske filosof Robert Redeker skrev i 2006:
“Islam forsøger at påtvinge Europa sine regler, åbne svømmehaller kun for kvinder i bestemte tidsrum, et forbud mod at karikere denne religion, krav om særlig kost til muslimske børn, kamp for at bære tørklæde i skolen, beskyldning om islamofobi mod fritænkere.”
Hans debatindlæg i Le Figaro havde titlen: “Hvordan bør den frie verden forholde sig til den islamistiske intimidering?”. Få dage efter begyndte Redeker at få dødstrusler. “Jeg kan ikke arbejde og jeg er nødt til leve i skjul”, sagde Redeker. “Så på en måde er det lykkedes for islamisterne at straffe mig i Frankrig, som om jeg var skyldig i en meningsforbrydelse”.
Vi skulle have været mere opmærksomme på det første tilfælde. Det var det første i en lang serie af angreb på franske lærere og skoler. Fjorten år senere betalte Samuel Paty med sit liv, en universitetsprofessor har lige fået sikkerhedsbeskyttelse, og en anden må forlade sin skole efter trusler. Når ekstremister har formået at intimidere Frankrigs skoler og universiteter, hvorfor skulle de så ikke kunne underlægge sig hele samfundet?
Giulio Meotti, kulturredaktør for Il Foglio, er italiensk journalist og forfatter.