Den røde bølge skyller ind over USA

Med under to uger til det amerikanske midtvejsvalg, har Republikanerne genvundet momentum i meningsmålingerne, og en “rød bølge”, hvor partiet overtager flertallet i begge Kongressens kamre, er en ganske realistisk mulighed. Indtil for bare en uge siden lå Demokraterne lunt i svinget til at kunne bevare flertallet i Senatet, men målingerne svinger mere og mere Republikanernes vej i en række afgørende stater.

Det er Bidens egen politiske fremtid, der er på spil. Overtager Republikanerne magten i hele Kongressen, kan der ikke vedtages nye lovpakker de sidste to år af præsidentens embedsperiode. Samtidig vil Biden få problemer med at få godkendt dommere til føderale domstole – herunder Højesteret. Og han bliver selv genstand for undersøgelser foretaget af republikanske komitéer i Kongressen, som også ventes at gå efter hans korrupte søn, Hunter Biden. Se de sidste amerikanske meningsmålinger her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)