Præcis som jeg forudsagde i oktober 2023, da krigen begyndte, kan man nu, hvor den (muligvis) nærmer sig sin afslutning, af de opsummerede tabstal se, at en stor del af de dræbte i Gaza er krigere tilhørende Hamas og andre terrororganisationer.
Debatindlæg af Dan Harder, redaktør på israel-online.dk
Tallene rammer en pæl igennem den sejlivede påstand, som er blevet systematisk promoveret i medierne, også herhjemme, at Israel begår krigsforbrydelser ved bevidst at angribe Gazas civilbefolkning. Forholdet mellem dræbte civile og kombattanter underbygger tværtimod Israels fastholdelse af, at man, som ethvert andet demokrati, naturligvis har bestræbt sig på at overholde krigens love og alene rettet sine angreb imod militære mål.
Når jeg kunne forudsige det allerede fra krigens start, er det ikke fordi, jeg er spåmand. Det er simpelthen fordi, det samme mønster er blevet fulgt under alle Israels tidligere krige mod Hamas i Gaza: En masse mennesker dør (som det jo desværre er tilfældet i krig), Hamas skjuler sine militære tabstal og fremstiller alle dræbte som civile, de internationale medier formidler tabene som enten “civile” eller blot “mennesker,” mens billeder af tilskadekomne børn går verden rundt, hvilket får alverdens politikere og aktivister til at kritisere Israel for bevidst at angribe Gazas civilbefolkning.
Et stykke tid inde i hver enkelt krig har Hamas systematisk fremsat påstande om meget høje civile andele af de samlede tabstal. I krigen i 2014 påstod Hamas eksempelvis, at hele 86% af de dræbte var civile. Danmarks Radio videreformidlede tallet helt ukritisk. I den aktuelle krig blev påstanden om “70% kvinder og børn” blandt de dræbte nævnt igen og igen. Givet den demografiske sammensætning af Gazas befolkning ville det implicit svare til 92% civile og 8% kombattanter, hvilket åbenlyst er meget langt fra virkeligheden. Til trods for den matematiske umulighed videreformidlede medierne, herunder danske DR, igen helt ukritisk Hamas’ påstande.
Fordømmelserne er som altid haglet ned over Israel, helt i henhold til Hamas’ propaganda-drejebog.
Nu hvor krigen er gået ind i en mindre voldsom fase, har Hamas’ sundhedsministerium i Gaza ad flere omgange revideret sine tabstal. De kunne i marts 2025 aflæses af en rapport, hvor stort set alle ofre angiveligt var identificeret med navn, alder og køn. Hamas’ rapport tæller 50.021 dræbte i alt, hvoraf 15.613 er børn (under 18 år) og 9.790 voksne kvinder. De to kategorier tilsammen udgør 25.403, svarende til 50.8% af det samlede tal. Det er unægteligt meget lavere end de tidligere udmeldte 70%.
To australske professorer i henholdsvis matematisk epidemiologi og jura har analyseret Hamas’ tabstal i en rapport, som udkom i april 2025. Søjlediagrammet nedenfor er baseret på rapporten (figur 7 på side 20) og viser fordelingen, opdelt efter alder og køn. Som det ses, er netop mænd i den våbenføre alder voldsomt overrepræsenteret. (Det skal bemærkes, at grænsen mellem børn og voksne mænd i diagrammet nedenfor ligger på 15 år, og ikke 18, hvorfor fordelingen er lidt anderledes end ovennævnte tal. Tendensen er dog den samme.)
Af diagrammet kan man tydeligt se overrepræsentationen af mænd i den våbenføre alder. Gruppen udgør omkring en tredjedel af de samlede tal. Kilde: Hamas’ sundhedsministerium/Henry Jacksom Society – Rapport af april 2025
Hamas’ tal skal selvfølgelig tages med en række forbehold, herunder blandt andet, at der mangler en del navngivne Hamas-krigere (se side 33 i den nævnte rapport), at mange på listen er dræbt som følge af fejlslagne angreb fra Gaza-kombattanters side (som eksempelvis ved Al Ahli-hospitalet i november 2023), samt at flere tusinde muligvis er døde af naturlige årsager. Hertil kommer, at en del drenge mellem 15 og 18 år muligvis har taget del i kampene, selvom de i de officielle statistikker regnes som ikke-kombattanter (børn).
Hvis man, trods ovenstående, for eksperimentets skyld, lægger til grund, at tallene passer, får man altså, at kvinder og børn udgør omkring 50% af de samlede ofre. I forhold til befolkningssammensætningen (alså hvis man tilægger et antal civile mænd svarende til antallet af kvinder) indikerer det en samlet civil andel af de dræbte på 67%, hvilket efterlader 33% kombattanter, eller med andre ord et forhold på cirka 2:1 mellem civile og kombattanter.
Det er et ganske almindeligt forhold i bykrig, som svarer nogenlunde til resultatet af den internationale koalitions nedkæmpelse af Islamisk Stats krigere i den irakiske by Mosul i 2017. Her kostede det angiveligt mellem 9.000 og 11.000 civile liv at nedkæmpe en IS-styrke på 3.000 – 5.000 mand. Og det var endda en operation, hvor det irakiske militær skulle befri sine egne borgere. Så det koster altså bare menneskeliv at bekæmpe terrorister, som gemmer sig blandt civile.
I Gaza fik den israelske hær til opgave at nedkæmpe Hamas’ langt større terrorhær på mellem 30.000 og 40.000 mand. Derfor er tabstallene – også de civile – selvfølgelig langt højere. Men forholdet er det samme. Også selvom israelerne har måttet kæmpe under langt mere komplicerede omstændigheder, hvor Hamas i bogstaveligste forstand har gravet sig ned under civilbefolkningen.
Hvor kritikken af operationen i Mosul begrænsede sig til enkelte spørgsmål rejst af menneskerettighedsorganisation er vedrørende isolerede, konkrete episoder med mulige overtrædelser af krigens love (angiveligt begået af både IS og den internationale koalition), er Israel – primært med basis i tabstallene – i vidt omfang af politikere, aktivister, og ikke mindst FN, blevet beskyldt for noget så frygteligt som folkemord i Gaza.
Hvorfor mon denne forskel? Der findes næppe anden forklaring, end at Israel er den jødiske stat.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)