Der er et sundt alternativ til blødgøring af vand

Ny politisk fokus på sundhedsrisikoen ved blødgøring af vand med kemi bør føre til, at vi reviderer vores syn på vandkvalitet, så vi ikke kun er styret af bekvemmelighed, men også af respekt for vores naturlige og sunde vand. Det mener LAGUR, som tilbyder kemifri vandbehandling og færre kalkgener uden at erklære den sunde kalk krig.

Færre kalkgener i hjemmet og sundt, naturligt vand uden forhøjet indhold af natrium behøver ikke at udelukke hinanden. Det har virksomheden LAGUR arbejdet for at demonstrere siden sin start i 2014.

LAGUR har udviklet en kemifri vandbehandlingsløsning, som ikke fjerner kalk fra vandet, men blot ændrer kalkens form fra skarpe krystaller til runde granulater, så kalken i langt mindre grad hæfter på flader og i installationer.

Kalk i vand er et sundhedstegn

”Mange danskere har lav tolerance over for kalk i hjemmet og efterspørger mindre hårdt vand. Vi vil gerne hjælpe folk og virksomheder til en hverdag med færre kalkgener, men vi vil ikke være med til at erklære kalken krig. Kalk i vand er et sundhedstegn. Når der er kalk i vandet, er der også mange sunde mineraler, vi også har gavn af,” siger administrerende direktør i LAGUR, Simon Sørensen.

Sundhedskonsekvenser af blødgøring

Dermed har LAGUR en helt anden indgangsvinkel til vandbehandling end de to mest omtalte former for blødgøringsanlæg lige nu: central blødgøring på vandværker ved hjælp af den såkaldte pellet-metode og decentral blødgøring i private hjem og boligejendomme med kemiske anlæg, der typisk benytter salt i processen.

LÆS OGSÅ:  VIDEO: Her får den sødeste baby-odder sit første bad

Begge metoder øger vandets indhold af natrium, som vi i forvejen indtager for meget af ifølge sundhedsanbefalinger, og nu er der kommet større politisk fokus på blødgøring, efter at de to DTU-forskere Martin Rygaard og Hans-Jørgen Albrechtsen ifølge Ingeniøren har sendt en advarsel til Folketingets miljø- og fødevareudvalg om de underbelyste sundhedsaspekter af blødgøring med kemi.

Andre problematikker, vi ifølge DTU-forskerne bør undersøge nærmere, er risikoen for bakterieeftervækst i anlæggene og spørgsmålet om, hvem der har ansvar for vandkvaliteten, når et blødgøringsanlæg er installeret i en ejendom med flere boliger.

En overset miljøvenlig teknologi

En tredje DTU-forsker, Nikolaj Sorgenfrei Blom, spørger i et aktuelt debatindlæg, om vi overser en ”grøn ælling” i debatten om blødere vand, hvis ikke vi skeler mere til resonansbaseret teknologi uden kemi, som bl.a. LAGUR står for.

LAGUR håber, at den politiske fokus på vandbehandling vil føre til, at vi reviderer vores syn på fænomenet vandkvalitet. Det vil være på sin plads.

”I en tid, hvor vi ellers er blevet mere opmærksomme på naturens værdi og skrøbelighed og på mange områder i samfundet lægger vores forbrug af naturens ressourcer om, kan det undre, at vores tilgang til vandkvalitet er så meget drevet af vores bekvemmelighed frem for af respekt for vores sunde og naturlige vand, hvor kalken er en markør for kvalitet,” siger Simon Sørensen.

LÆS OGSÅ:  Utroligt: Denne danske opfindelse kan blive Afrikas redning

Elektriske frekvenser med lang virkning

LAGUR’s løsning installeres i private boliger og virksomheder både i Vestdanmark, der har blødere vand, og Østdanmark, hvor vandet generelt har mange hårdhedsgrader. LAGUR’s anlæg benytter bl.a. elektromagnetisme. Med elektriske frekvenser omdanner LAGUR kalken i vandet fra calcit til aragonit.

Derfor appellerer LAGUR både til private hjem, virksomheder, shoppingcentre, kontorhuse, boligejendomme og lokale vandværk placeret tæt på aftagerne.