Palæstinensiske terrorister har hærget i Israel i et par uger med mange dræbte og sårede. Angrebene har fået den ligeledes rutinemæssige, kvalmende hyldest fra terrororganisationerne Hamas og Hizbollah, og morderne er blevet fejret på de sociale medier som martyrer og frihedskæmpere, skriver Jyllands-Posten.
”Hvis vi støtter Ukraines kamp for frihed og demokrati imod den angrebskrig, som Vladimir Putins Rusland udsætter et fredeligt naboland for, så er der naturligvis kun al mulig grund til at vise Israel den samme støtte. Som Putin frakender Ukraine enhver eksistensberettigelse, så gør de fjender, der udgør Israels naboer, det samme med den jødiske stat.
Som Ukraine ikke kan tillade sig at tabe sin nuværende heroiske kamp mod Rusland, hvis nationen også skal overleve som stat, har det kendetegnet Israel siden statens grundlæggelse, at det ikke har kunnet tillade sig at tabe en eneste af de krige, som er blevet det påtvunget af islamisk-fascistoide regimer og terrorbevægelser gennem 75 år. For Israel er det konstant et spørgsmål om liv og død, som det lige nu er for ukrainerne”.