DER ER SANKTIONER. OG DER ER SANKTIONER.

Af Asger Aamund. Udgivet på aamund.dk

Mens russiske styrker har travlt med at myrde ukrainske borgere, er præsident Biden taget på weekend i sit hjem i Delaware, hvor han vil tilbringe fridagene med at lege med sine hunde. Hvis han ellers kan huske, hvad de hedder. Biden er sikkert godt tilfreds med ugens indsats. Ganske vist ignorerede præsident Putin amerikanernes opfordringer til ikke at invadere Ukraine, men på den anden side erklærede Biden på en pressekonference for et par uger siden, at han godt kunne leve med, at russerne foretog et mindre militært indfald i Ukraine (a minor incursion). Det mindre indfald blev så noget større, end Biden havde godkendt, men sådan er det jo. Som lovet af Biden nægtede Tyskland at certificere gasledningen Nord Stream 2, der ellers er klar til at levere energi til EU. Men det kan Putin tage let på. Tyskland har desperat brug for de russiske gasleverancer, der udgør 50 procent af det tyske forbrug af naturgas.

Biden og EU er så blevet enige om en række visne og afmægtige sanktioner til glæde for medierne og det politiske hjemmemarked. Både Putin og udenrigsminister Lavrov er omfattet af restriktioner, der skal ramme deres formuer og privatøkonomi. Putins enorme milliardformue er naturligvis spredt ud på mange gemmesteder, hvor vestmagterne ikke kan komme til dem, så han er ret ligeglad. I EU kunne der ikke skabes enighed om at spærre Rusland ude af den internationale finansielle handelsplatform, SWAT. I stedet blev der indført begrænsede handelsrestriktioner for udvalgte produkter. Præsident Biden sidder ellers med det ultimative finansielle våben, der kunne smadre hele den russiske udenrigshandel.  Det er nemlig USA’s regering, der via centralbanken suverænt bestemmer, hvem der må handle i US dollars, som jo er anerkendt som verdensvalutaen. USA kan på et øjeblik forbyde Rusland at handle, betale eller låne i dollars, hvilket ville være et økonomisk dødsstød for Putins regering. Det har man dog valgt ikke at gøre.

LÆS OGSÅ:  KRIGEN I UKRAINE SLUTTER, NÅR TYSKERNE BEGYNDER AT FRYSE

Den globale opvarmning er ikke rigtig slået igennem i Nordamerika, der her i februar måned er begravet i snemasser ledsaget af klingende frost. Da Biden begrænser olie- og gasproduktionen i USA, er landet nu afhængig af import af naturgas og olie ikke mindst fra Rusland. Bidens energipolitik har medført voldsomme prisstigninger på alle former for energi, nu da USA ikke mere er selvforsynende. Under præsident Trump var gasprisen $ 4,36 pr 1000 kubikfod. I dag er prisen $9,00. USA’s befolkning finansierer således Putins krig mod Ukraine med støtte fra EU, der også har valgt at fortsætte Ruslands lukrative eksport af gas, olie og også kul især til tyske kraftværker.

Hvis EU og USA mente det alvorligt med de planlagte sanktioner, ville man uanset konsekvenserne have sat en stopper for al energi-import fra Rusland kombineret med et forbud mod dollar-transaktioner. Samtidig burde man indføre indrejseforbud til Storbritannien, EU, Mauritius, Seychellerne, Vietnam, Thailand og Maldiverne. Det er nemlig her de nyrige russiske turister fører sig frem og forpester opholdet for andre mennesker. I reglen er de fulde det meste af dagen med mange flasker Cristal Millesime champagne som det foretrukne brændstof. De tænder deres store Havanna cigarer, hvor det passer dem og sidder ugenert og rager på deres medbragte hårdtpumpede blondiner. De er ekstremt uforskammede og aggressive mod personalet på hoteller og restauranter, fordi de tror, at sådan skal rige mennesker opføre sig. Det er Ruslands nye overklasse, nomenklaturaen, der nu sætter deres kulturelle præg på verdensturismen.  Et totalt indrejsestop ville tvinge dette stenrige proletariat til som i sovjettiden at holde fattigrøvsferie ved Sortehavet til glæde for alle os andre.

LÆS OGSÅ:  EU FYRER JULEN OG KRISTENDOMMEN

Putin ville have en bindende erklæring om, at NATO ikke ville optage Ukraine. Det ville vi ikke give ham. Så nu sørger han for at indsætte en mere imødekommende regering i landet. Vi havde ingen plan B. Kun teatralske og tomme støtteerklæringer, der nu koster blod og menneskeliv i Ukraine. Hvor der vilje, er der vej. Vi havde ikke viljen og kan nu ikke finde vejen.