Site icon 24NYT

Der er styr på brand

Arkivbillede.

I dag den 26. juni kl. 09:12 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om en brand på en landejendom i Klarup. Der er kraftig røgudvikling, som man skal holde afstand til, men der er nu styr på branden.

Politi og beredskab arbejder fortsat på Stranderholmsvej i 9270 Klarup, hvor en større landejendom er brudt i brand. Alle gårdens længer brænder, en ammoniaktank på adressen er sprunget, og der er kraftig røgudvikling på stedet.

Politiets vagtchef Karsten Højrup Kristensen beder borgere i området om at holde afstand.

”Man skal holde sig ude af røgfanen, som lige nu ser ud til at drive mod nord-nordvest mod Vester Hassing og Vodskov. Hvis man kan lugte røgen, skal man gå ind, lukke døre, vinduer og ventilation,” slår vagtchefen fast.

Han oplyser, at ammoniakken er brændt ud og opfordrer dernæst til at bevare roen:

”Vi har fået en del bekymrede opkald fra folk i Nørresundby, Aalborg og andre steder. Derfor vil jeg gerne understrege, at vi nu sammen med beredskabet har situationen under kontrol. Der er styr på branden, og der er ingen ukontrolleret udvikling.”

Exit mobile version