Ulla Kokfelt bemærker i et opslag her på Facebook, at Folketinget i tidsrummet 1999-2018 har givet dansk statsborgerskab til 165.456 udlændinge – de fleste fra Tyrkiet, Irak, Somalia, Bosnien-Hercegovina og Afghanistan. Altså mennesker fra fremmede kulturer, der formentlig aldrig bliver en del af det danske folk, fordi deres religion forbyder det.
I den forbindelse kommer jeg i tanke om noget, som jeg skrev i 2018:
“Jeg tænker tit på noget, som den britiske historiker Geoffrey Barraclough skrev for mange år siden: Når det kommer til politik og jura, må man stå til ansvar for de forudsigelige og logiske konsekvenser af det man gør eller undlader at gøre. Det var også et princip, der blev fastslået under Nürnbergprocesserne efter Det Tredje Riges fald: Man kan ikke slippe for sit personlige ansvar ved at henvise til forbryderiske love eller ordrer.
De politikere, der nu importerer statsfjender i hobetal, og de offentligt ansatte, der administrerer Danmarks kolonisering, ved udmærket – eller burde vide – at de baner vejen for landets undergang og danskernes slavebinding. De har haft 30-40 år til at finde ud af det, og hvis Danmark overlever, kommer der en dag, hvor de skal stå til ansvar for hvad de har gjort.
Til den tid er der ingen, der gider lytte til deres gode hensigter. Derimod vil de blive spurgt, hvorfor de bragte undertrykkere og terrorister til landet, og de vil blive stillet til regnskab for al den død og ødelæggelse, der blev konsekvensen af deres adfærd.”